Skrevet

Bagerlandsholdets jule panna cotta

jule panna cotta

I denne uge står den på jule panna cotta fra bagerlandsholdets bagebog. Vi må sige, at det er lige nu her op til jul, vi er aller gladest for at være sponsor for Det Danske Bagerlandshold. Følg i øvrigt med, for der kommer to opskrifter mere fra landsholdet.

Jule Panna Cotta

Panna Cotta creme:

(Opskriften passer til 4 glas)

720 g. Piskefløde
108 g. Sukker
12 g. Rom – mørk
3 stk. Citroner (lange julliene strimler)
3 bl. Husblas
1½ stk. Vaniljestang

  • Læg husblas i blød i koldt vand.
  • Varm fløden med citronskal og vanilje, lad reducere i ca. 5 min. ved svag varme.
  • Tag af varmen og tilsæt den drænet husblas, sukker og til sidst rom.
  • Lad cremen afkøle i ca. 5 min.
  • Fyld 90 g. creme i 4 glas, og sæt på køl, indtil cremen har sat sig.
  • Lad det resterende creme stå tildækket ude til næste lag skal fyldes.

 

Kirsebærgelé:

200 g. kirsebær puré
36 g. sukker
1,75 blad husblas

  • Læg husblas i blød i koldt vand
  • Varm halvdelen af puréen, med sukkeret.
  • Tilsæt den udblødte husblas(drænet) & den resterende puré.
  • Rør godt sammen. Sæt til side
  • Fyld 35 g. gelé i hvert glas, og sæt glassene på køl igen.
  • Når geléen har sat sig, fyldes der igen 90 g. creme i hvert glas og disse sættes på køl, indtil cremen har sat sig, og afslutningsvis toppes glassene op med 35 g. gelé i hvert glas.

 

bagerlogo

 

Kommentarer

comments