Skrevet

Lagkage opskrift med hjemmelavede lagkagebunde og jordbærmousse

H.W. Larsens hjemmebager har været i gang, og har delt en nem lagkage opskrift med os.
Lagkagen består af hjemmelavede og luftige lagkagebunde, og er desuden fyldt med lækker jordbærmousse.

Luftige lagkagebunde

 

  • Æg (4 stk.)IMG_0407
  • Sukker (160 g.)
  • Vand (1 spsk.)
  • Vaniljesukker (1 tsk.)
  • Salt (1 knsp.)
  • Mel (120 g.)
  • Bagepulver (1 tsk.)
  • Evt. 50 g. kakao (kun til choko-bunde)

Passer til 3 bunde i en 20Ø form.
En halv portion passer til 1 bund i en 25Ø form.

Klip 1 stykke bagepapir til, så det passer i bunden af formen.
OBS: Der må ikke kommes smørrelse rundt i kanten, da dejen så vil trække sig væk fra kanten.

Pisk æg, sukker, vaniljesukker og salt til en luftig masse.
Bland mel og bagepulver (evt. kakao), og sigt det i æggemassen.

Massen vendes forsigtigt sammen til alt mel er opslugt, og der ikke er melklumper.
Hæl dejen i formen, og bank formen et par gange ned i bordpladen, så luftbobler forsvinder.
Bages i alm. ovn ved 200 grader i ca. 20 minutter.
Lad kagen afkøle lidt i formen, skær kagen løs fra kanten med en kniv.
Vend kagen ud og lad den afkøle helt, før den skæres ud til 3 bunde.

Jordbærmousse

  • Husblas (2,5 blad)
  • Jordbær ( 225 g.)
  • Flormelis (4 spsk.)
  • Vaniljestang (1 stk.)
  • Citronsaft (1 spsk.)
  • Piskefløde (2 dl.)
  • Græsk yoghurt (125 g.)

Læg husblas i koldt vand ca. 10 minutter.
Kom friske eller frosne jordbær, flormelis, korn fra en vaniljestang og citronsaft i en gryde. Giv det et lille opkog.
Pres jordbærmassen gennem en si, så man får en puré uden jordbærkerner.
Hæld puréen tilbage i gryden, og varm den ved svag varme i et par minutter.
Vrid den udblødte husblas fri for vand, og opløs den i puréen.
Bland det godt sammen, og lad puréen afkøle.
Pisk fløden til skum. Tilsæt græsk yoghurt og pisk godt.
Tilsæt den afkølede jordbærpuré, og bland det godt sammen.

IMG_0410

Smag til, og tilsæt eventuelt mere flormelis.
Fordel herefter jordbærmoussen på den kolde lagkagebund.

Stil kagen på køl i ca. 1 time, så moussen kan stivne.

Benyt evt. smørcreme blandet op med kakao eller kaffe, samt friske bær som pynt.
Skal den være ekstra flot, kan man benytte en sprøjtepose og en tylle.

https://www.hwl.dk/da/products/bageudstyr

Kommentarer

comments