Skrevet

Sådan laver du Det Danske Bagerlandsholds Jordbærtærte

Jordbærtærte

Sol, sommer og masser af friske, danske jordbær – hvad kan være bedre? Derfor har vi snakket med vores venner i Det Danske Bagerlandshold og fået opskriften på Danmarks bedste jordbærtærte, se bare her:

Bagerlandsholdets Jordbærtærte

Ingredienser til 1 stk. kage:

  • Mørdej (ca. 200 g.)
  • Mazarinmasse (500 g.)
  • Vaniljecreme (150 g.)
  • Flødeskum (100 g.)
  • Ren rå marcipan
  • Pasteuriseret æggehvide
  • Smeltet mørk chokolade 70%
  • Masser af friske jordbær

Fremgangsmåde:

  • 1 stk. riflet tærteform med slip let belægning smøres let.
  • Mørdejen rulles ud i en tykkelse på ca. 3 mm. hvorefter den rulles udover formen, og kommes omhyggeligt ned i.
  • Bunden prikkes med en gaffel eller lign.
  • Kom 500 g. af den færdigrørte mazarinmasse ned i formen, og fordel massen jævnt.
  • Bunden bages ved 175°c i ca. 30 min.
  • Herefter kommes bunden på frost, indtil den er helt kold.
  • En lille smule ren rå marcipan røres op med lidt past. æggehvider, indtil den har en sprøjtbar konsistens.
  • Brug en riftlet tyl, og sprøjt en krans af marcipanmasse rundt langs kanten, og bag bunden i ca. 3 – 4 min. ved 235°c indtil marcipanmassen er let gylden.
  • Herefter sættes bunden på frost igen.
  • På den afkølede bund, pensles smeltet mørk chokolade (gerne 70%)
  • Vaniljecremen piskes glat, inden den blandes med det piskede flødeskum.
  • Sprøjt den færdiglavede creme på bunden i en spiral.
  • Jordbærrene skylles, hvorefter de tørre i en sigte.
  • Pil toppen af jordbærrene, og halver dem, hvorefter de placeres på cremen.
  • Sæt din jordbærtærte på køl, indtil den skal serveres.

Mørdej

Ingredienser:

  • Hvedemel (150 g.)
  • Smør (100 g.)
  • Flormelis (50 g.)
  • Æg (20 g.)
  • Vaniljesukker (2 g.)

Fremgangsmåde:

  • Alle ingredienser blandes i en skål med håndkraft eller på en lille røremaskine.
  • Dejen røres sammen, indtil den er ensartet og homogen.
  • Herefter pakkes den i pose, og sættes på køl, indtil brug.

Mazarinmasse

Ingredienser:

  • Ren rå marcipan (100 g.)
  • Rørsukker (100 g.)
  • Smør (100 g.)
  • Æg (100 g.)
  • Hvedemel (30 g.)

Fremgangsmåde:

  • Bland marcipan og sukker til en ensartet masse.
  • Tilsæt smørret lidt efter lidt.
  • Tilsæt æggene lidt efter lidt.
  • Til sidst tilsættes melet, og massen røres ensartet.

Vaniljecreme

Ingredienser:

  • Sødmælk (500 g.)
  • Sukker (125 g.)
  • Æggeblommer (80 g.)
  • Saltet smør (50 g.)
  • Majsstivelse (50 g.)
  • Vaniljesukker (10 g.)

Fremgangsmåde:

  • Sødmælk og halvdelen af sukkeret bringes i kog
  • Det resterende sukker, æggeblommer, majsstivelse og vaniljesukker piskes til en klumpfri masse
  • Når sukkermælken koger, kommes ca. 1/4 over i vællingen og der blandes godt
  • Herefter kommes vællingen tilbage i gryden, og det hele bringes i kog under piskning

    bagerlogo

  • Når cremen koger, skrues ned for varmen og det skal simre i 2-3 minutter
  • Tag gryden af varmen, tilsæt smøret i små stykker og rør cremen glat med smøret
  • Cremen hældes i en metalskål eller metalbakke, og der kommes film over. Filmen skal helt ned og røre cremen
  • Sæt cremen på køl
  • Dagen efter piskes cremen glat før den blandes med flødeskum
(Visited 4.144 times, 1 visits today)

Kommentarer

comments