Skrevet

Lær at lave et lækkert Surdejsbrød fra Det Danske Bagerlandshold

surdejsbrød

Er man ikke til rugbrød i madkassen, kan man stadig få brugt sine nyerhvervede surdejsevner og hævet blærefaktoren for sin madpakke med dette skønne surdejsbrød fra Bagerlandsholdet. Bare se her, hvor let det kan gøres:

Bagerlandsholdets Surdejsbrød

Ingredienser:

  • Fuldkorns hvedesurdej (375 g.)
  • Økologisk hvedemel (1250 g.)
  • Vand (750 g.)
  • Salt (41 g.)
  • Gær (5 g.)

Se opskrift på surdejen her

Fremgangsmåde:

  • Alle ingredienser (undtagen salt) æltes på røremaskinen i 8 minutter langsomt.
  • Herefter æltes dejen i 3 minutter hurtigt, hvorefter saltet tilsættes og dejen æltes yderligere i 2 minutter indtil den slipper siderne.
  • Kom dejen i en oliesmurt beholder, og sæt kassen på køl ved 5°C i ca. 16 – 18 timer.
  • Næste dag tages dejen ud fra køl ca. 3 timer før forarbejdning.
  • Dejen vendes ud på bordet, der er drysset med rugmel, hvorefter dejen foldes ind over sig selv af fire omgange – lad dejen hvile i ca. 5 min.
  • Herefter vejes dejstykker af på 700 g. per brød, de foldes let aflange og kommes i aflange hævekurve, der er foret med et viskestykke.Det Danske Bagerlandshold_Final_Outline_18032016
  • Lad brødene efterhæve ved stuetemperatur i ca. 35 – 40 min.
  • Varm ovnen til maksimum, og indsæt en pizzasten.
  • Vend brødene ud på bagepapir, og sæt dem ind på den varme sten.
  • Hæld lidt koldt vand på en bageplade som står nederst i ovnen (pas på dampen!), og luk ovnlågen hurtigt.
  • Sænk temperaturen til 230°c og bag brødet i ca. 30 – 35 min.
(Visited 714 times, 1 visits today)

Kommentarer

comments