Skrevet

Malerisk menu fra Hoffmanns Spisehus

Hoffmanns spisehus

Det varer nok ikke længe før et besøg til Møns klint vil være synonymt med en tur på Hoffmanns Spisehus. I oktober sidste år generobrede 43-årige Ronni Hoffmann det kuldsejlede Møns Madhus, gav restauranten eget navn og fik designet et tiltrængt og topmoderne køkken. Og selvom det ikke just var en billig fornøjelse, gav investeringen pote. For siden åbningen har gæsterne ikke kunnet få armene ned af begejstring, og restaurantens facebookside flyder over af både roser og stjerner til maden, omgivelserne og ikke mindst det dygtige personale.

Hoffmanns nye standard

Hoffmann2”Da jeg købte restauranten tilbage, ville jeg gerne give den et personligt navn, så folk kunne kende stedet. Men det krævede, at jeg skiftede det gamle køkken ud. Jeg vidste, at det ikke blev billigt, men det var den eneste måde, jeg kunne hæve standarden på maden.

Vi fik derfor revet det gamle køkken ned og byggede lokalet dobbelt så stort, hvorefter H.W.Larsen designede, leverede og monterede alt til det nye køkken. Salgsdirektør Kenneth Steinmetz har været vores kontaktperson, og hans ekspertise har været en stor fordel. Han har budt ind med ideer, som jeg ikke har tænkt på. For eksempel en glasopvaskemaskine med osmose anlæg, så jeg ikke skal pudse glas hele tiden. Det havde jeg ellers nedprioriteret. Nu er den guld værd. Derudover har vi fået en stor stegelinje, walk-in cooler, nulgraderskøl samt masser af plads til forberedelse og rengøring. Desuden kommer vi langt bedre til råvarerne. Det har været en utrolig god proces. Da vi stod klar med bygningen, tog det H.W.Larsen 14 dage at montere køkkenet, og så var vi i gang.”

Drømmen

Ronni Hoffmann hviler heller ikke på laurbærrene, men har siden åbningen også erhvervet sig en lagerhal tæt på restauranten. Her planlægger han at opstarte Møns Torvehaller med masser af lokale råvarer. Stedet skal også fungere som festlokale, så Hoffmanns fremover kan tilbyde hele pakken.Hoffmann8

”Mit mål har først og fremmest været at skabe et dejligt sted at være for både gæster og ansatte og give folk en oplevelse. Så længe vi gør folk glade, så er vi nået rigtigt langt. Den videre drøm er så, at vi også gerne vil styrke vores forretning med flere selskaber og mad ud af huset, uanset hvor i landet. Hoffmanns Spisehus kan stille med kokke, tjenere, eller sende maden med kasser. Vi kan arrangere selskaber i restauranten, så folk ankommer med bus og bliver hentet igen kl. 2. København ligger trods alt kun fem kvarter herfra.

Desuden samarbejder vi med Residens Møn, hvor vi kan sende folk hen og overnatte. På stranden har vi overnatningsmulighed i en lille wilderness-tønde med dobbeltseng. Her sover man godt, men primitivt, og slår øjnene op til vand, vand og atter vand, og man kan få en lækker café latte, inden man drager videre.”Hoffmann1

Mit mål har først og fremmest været at skabe et dejligt sted at være for både gæster og ansatte og give folk en oplevelse

Kolleger, ikke konkurrenter

”Jeg tager hatten af for Vordingborg Kommune. De har været en stor medspiller igennem hele processen. Mange restauratører kvier sig over kommunerne, der næsten kan spænde ben for deres projekter, men her gør de meget for at støtte erhvervslivet. De ønsker især at se udvikling i havneområdet.

Hoffmann7Vi taler lige nu med H.W.Larsen om at få små keramiske Kamado kuglegrille ned på stranden, så folk kan tilkøbe en kødpakke og salater og selv grille i sommerperioden. Desuden har vi bygget et ishus og har nu et samarbejde i stand med Hansen is, så ungerne kan få en is og fange krabber på stranden.

Jeg faldt primært for Møn, fordi området har det hele. Min 6-årige søn slår gerne øjnene op og vil fiske på stranden foran restauranten, han ser hele stedet som en legeplads, og det er vigtigt.

Vores menu er så lokal som mulig med nordisk tapas og fish n’ chips med havtorn i stedet for citron, samt salturt fra Møn. Vi får alle vores spiseblomster og urter fra en stor urtehave i området.

Her er masser af spændende mennesker, og de lokale kommer også og banker på med råvarer fra egne haver. Det kan være lækre rabarber eller frisk sommerbuk, som de gerne vil se på menuen. Det er så fantastisk.Hoffmann4

Dernæst har vi et godt samarbejde med andre spisesteder og restauratører hernede. Vi er kolleger, ikke konkurrenter. Vi løser problemerne sammen og kommunikerer om menuerne. For hvis vi alle gør det godt hernede, vil folk jo gerne køre længere for at komme hertil.”

Om Ronni Hoffmann: Uddannet kok fra Den Gyldne Fortun med oplæring i Frankrig. Ligeledes uddannet tjener og pædagog fra Danmarks Pædagogseminarium. Driver desuden ”DDCPH”, som tilbyder inflight catering, kantinedrift, arrangementer og frokostordninger. Hoffmanns Spisehus er kommet flyvende fra start på trods af det lidt kedelige sommervejr og har kørt med fuld service næsten fra første færd.

 

Hoffmanns SpisehusHoffmann5

Støvvasen 1,

4780 Stege

Tlf. 27507070

www.facebook.com/Hoffmannsspisehus

 

Foto: Jesper Blæsild  Tekst: Camilla Mills

 

(Visited 1.227 times, 1 visits today)

Kommentarer

comments