Skrevet

Lækkert Pandebrød fra Det Danske Bagerlandshold

Pandebrød

Så har bagerlandsholdet været i køkkenet igen, og i tråd med månedens tema i Larsen & Venner – nemlig pander – har de sørget for at vise os hvad sådan en kan bruges til. Her får du deres opskrift på nogle super pandebrød.

Bagerlandsholdets Pandebrød

Ingredienser:pandebrød_1

  • 700 g. hvedemel
  • 300 g. finsigtet speltmel
  • 600 g. vand
  • 100 g. græsk yoghurt
  • 90 g. olivenolie
  • 22 g. salt
  • 7 g. gær

Fremgangsmåde:

  • Alle ingredienser æltes på røremaskinen i 5 min. ved lav hastighed og 3 min. ved høj hastighed.
  • Herefter kommes dejen i en oliesmurt plastikbeholder og sættes på køl i 14 – 16 timer.
  • Næste dag tages dejen ud fra køl, og skal nu ”vågne” i ca. 60 min. ved stuetemperatur.
  • Dejen kommes ud på et melet bord, hvorefter dejstykker á 250 g. afvejes og formes let runde. Lad dejstykkerne hvile i ca. 60 min. tildækket med et fugtigt klæde.Det Danske Bagerlandshold_Final_Outline_18032016
  • Herefter rulles dejstykkerne flade med en rullepind, så de passer i størrelsen til din pande, placeres på et melet klæde, og hæver i ca. 45 min.
  • Varm din pande op – kom lidt olivenolie på, og kom herefter et brød på den varme pande. Bag brødet i ca. 3 – 4 min. på hver side.
  • Lige inden servering stænkes der med lidt olivenolie på toppen, hvorefter der drysses med havsalt og lidt finsnittet rosmarin.

Kommentarer

comments