Skrevet

Opskrift på Bagerlandsholdets Food Expo Brød

Food Expo Brød

I anledning af at FOOD EXPO i Herning er lige om hjørnet, har vi allieret os med Det Danske Bagerlandshold og fået dem til at kreere et flot dekoreret brød – lige til at tage med på messe, eller et hvilket som helst andet sted du vil imponere.

Bagerlandsholdets Food Expo Brød

Ingredienser:

  • Italiensk eller fransk hvedemel – 1750 g.
  • Vand – 1200 g.
  • Flydende hvedesurdej – 750 g.
  • Fuldkornshvedemel – 750 g.
  • Mørk øl – 400 g.
  • Salt – 81 g.
  • Gær – 10 g.
    (Find opskriften på hvedesurdej HER)

Fremgangsmåde:

  • Bland alle ingredienser med undtagelse af salt, og ælt dejen i røremaskine i 6 min langsomt.
  • Ælt herefter i 4 min hurtigt, tilsæt salt de sidste 3 min.
  • Kom dejen i en oliesmurt plastikkasse, hvorefter dejen hviler i 2 x 1½ time ved stuetemperatur.
  • Dejstykkerne afvejes på 850 g. hvorefter brødene virkes runde op og placeres med virket nedad på bagepapir.
  • Kom et stykke aflangt bagepapir på brødet, hvorefter øl topping (se nedenfor) påføres. Drys med rugsigtemel.
  • Fjern papiret og påfør ”FOOD EXPO” logo (eller et hvilket som helst andet logo) og sæt brødene til raskning.
  • Lad brødene raske i ca. 60 min. under plastik.
  • Sæt brødene ind ved 260°c (eller så varm ens ovn nu kan blive) hvorefter der tilføres damp, og temperaturen sænkes til 230°c
  • Bages i ca. 35 – 40 min.

Øl topping:

Det Danske Bagerlandshold_Final_Outline_18032016

  • Øl – (gerne lys) – 140 g.
  • Rugmel – 110 g.
  • Gær – 5 g.

Bland alle ingredienser til en ensartet masse, som påføres brødene lige efter opslåning.

 

 

Kommentarer

comments