Skrevet

84 år med H.W.Larsen – en knivskarp rejse gennem tiden

h.w.larsen

Under depressionen i 1934 øjnede unge Henry Werner Larsen en mulighed og åbnede dristigt et lille knivsliberi i Københavns barske slagterkvarter. Hvis det store sats fejlede, kunne det have kostet ham og familien alt. Men det lykkedes ham at møve sig ind på et indbringende nicheområde i en tid, hvor hele verden sultede. Hermed såede H.W.Larsen kimen til den virksomhed, der udover knivsliber-arven, i dag også er stolte af at være en af Danmarks førende leverandører af køkkener og udstyr til både professionelle og private.

Det første katalog

collage2

I 1960 kom H.W.’s sønner ind i billedet. Steen varetog sliberiet, mens den ældste søn, Regner, fortsatte driften af den lille butik med det lettere skrabede inventar…
”Vi havde ikke så meget dengang, og jeg var måske ikke særlig fremsynet. Men jeg havde været i lære i en stor isenkræmmer i Stuttgart fire år forinden, så jeg fik mulighed for at købe ting billigt fra Tyskland, som vi tjente på. Men supermarkedernes indtog 1970erne gjorde, at vores faste kundekreds, som jo var slagterne, begyndte at lukke en efter en. De havde aldrig troet, at supermarkederne kunne overtage deres marked, men det gjorde de. Så der skete et naturlig skift fra slagtere, til kokke og restauranter.

collageVi havde ikke repræsentanter ude, for vi var ikke sælgere på farten. I stedet besluttede vi os for at satse på at få lavet et postordrekatalog, som dengang kostede 30.000kr at få trykt i farve. En ren formue.
Det greb hurtigt om sig, og det var godt, for der var ikke meget plads i butikken. På det tidspunkt havde vi gummistøvler og træsko hængende under loftet. Vi havde et stort Danmarkskort på kontoret, hvor vi satte en knappenål i alle de byer, hvor vi fik kunder. Det var sjovt at følge med i udviklingen på den måde.
Da kokkene kom til, begyndte vi derfor at sælge mere kokketilbehør. Målet var sådan set bare at skaffe nye kunder og få butikken til at vokse. Det var vi nødt til, og det skift udgør jo hovedsegmentet af H.W.Larsen i dag.
Jeg er stolt af, at vi kunne skaffe brød på bordet til 10-12 mennesker. Vi så heller aldrig andre erhvervsdrivende som konkurrenter, men som kolleger. Det er måske en af årsagerne til, at vi havde så meget arbejde. Af alle de virksomheder der lå i Kødbyen i 1930erne, så har kun to overlevet. H.W.Larsen er den ene.

Kun én høvding

Jeg overlod tøjlerne til min søn, Bo, i år 2000._DSC7026
Da naboen skulle sælge sine lokaler, og vi overvejede at overtage deres kælder, sagde Bo: ”Vi tager det hele!” Han havde ikke været ansat særligt længe.
Det var faktisk ret svært at give slip, for jeg havde trods alt været direktør i over 40 år. Men Bo havde så mange visioner og nye idéer, at jeg faldt af i svinget. Der kan jo også kun være én høvding. Min kone var ikke så glad for, at han skulle overtage, fordi jeg havde arbejdet så meget. Men hun er i glad i dag. Vi er ufatteligt stolte af vores søns bedrift. H.W.Larsen er blevet en virksomhed med over 60 ansatte, og det er kæmpestort.”

Vokseværk i køkkenafdelingen

Bo Larsen kom direkte fra Sonofon og måtte vænne sig til den nye dagligdag og jargon i Kødbyen. Men han havde alligevel planer for fornyelse…
”Vi kunne ikke være tre chefer, da jeg overtog. Så jeg vidste, hvad jeg gik ind til. Mine forældre ville gerne på pension, derfor satte vi os ned og lavede en plan for det. Da jeg kom ind, overtog vi nabolejemålet i Kødbyen. Før blev alting kørt manuelt, så der blev opgraderet og udvidet markant, og vi fik pludselig et kæmpesortiment.
Køkkenerne startede sådan set med, at vi begyndte at udvide med hvidevarer. Min far og farbror havde holdt sig fra det, og det forstår jeg godt. Det kræver jo, at der også skal service på maskinerne. Men vi gjorde det alligevel og gik så videre til ovne og komfurer. Så spurgte de fra restauranten Galathea, om vi ikke kunne tegne deres køkken. Så jeg tog ud og kiggede på det. Sådan begyndte det. Dernæst kom en sælger til, så en konsulent… I dag har vi vores egen tegnestue.

H.W.Larsen på landkortet

_DSC6896Vi giver både professionelle og private mulighed for at lave lækker mad, og det kan man kun gøre med godt udstyr. Derfor har vi intet ”shitty” udstyr. Når kunden har det godt, afspejler det sig også i medarbejderne. Og det er det fortsatte mål. Målet er ikke at vokse os kæmpestore. Målet må fortsat være at skabe et godt sted for kunder såvel som medarbejdere.
Da jeg overtog ved årtusindeskiftet var udfordringen økonomi. Det er det jo nok altid i alle nye tiltag. Men dengang var det et helt andet marked. Jeg skulle også lige vænne mig til, at der er kontant afregning ved kasse et fra både kokke og slagtere. De siger, hvad de mener. Men der var tonsvis af muligheder i branchen, og det er der stadig, selvom verden er blevet ”viral”. Så vi tænker meget i nye marketingsbaner.

I 2010 var vi begyndt at vokse sindssygt meget, og alle refererede til mig. Jeg blev rådgivet til at få en professionel regnskabschef og salgschef ind, som kunne  tage fra og lette administrationen. På den måde kunne jeg også begynde at holde lidt fri med god samvittighed. Sådan kom Kenneth Steinmetz ind i billedet, som jeg stoler 1.000 procent på. Vi kalder hinanden for storebror og lillebror. Det nye administrationsteam gav firmaet en ny professionalisme og en større respekt for kundeforholdet.

Jeg har fantastiske medarbejdere, og dette har været en rejse for os alle. H.W.Larsen var ikke på landkortet i dag, hvis min farfar, far og farbror ikke havde sat os der. Jeg er stolt af, at vi giver folk en god behandling. Den der ”frisk fyr fra Kødbyen” afgiver nok en vibe, som folk godt kan lide. Før var vi en lille spiller, der var en smule gemt i skyggen. Men vi gik fra 72m2 i København til 2.500 m2 i Brøndby. Nu kan vi tilbyde restauranterne alt det, de skal bruge. Og vi har stadig butik og knivsliberi i Kødbyen. Så det er lykkes os at holde fast i identiteten igennem alle disse år.”

 

Om Regner Larsen: Uddannet i isenkræmmere i både Glostrup og Stuttgart. Regner drømte egentlig om at arbejde i en trælast, men i 1960 havde hans far mulighed for at udvide butikken og_DSC6909 gjorde det kun, hvis de to sønner var med. Steen overtog derfor sliberiet, mens Regner drev butikken i over 40 år.

Om Bo Larsen: 55 år. Uddannet civilingeniør og har en baggrund som sergent i hæren. Uddannet supermarkedsleder med 4 år i Dansk Supermarked på bagen. Grossistchef i Q8 og Sonofon. Sidstnævnte i 3,5 år. Bo Larsen havnede hos H.W. Larsen i 1999 og overtog i år 2000. Han har nu drevet familiefirmaet i 18 år på 3. generation.

(Visited 167 times, 1 visits today)

Kommentarer

comments