Skrevet

Kobber – det hotteste tungmetal i mere end en forstand

Billeder af et fransk køkken, et romantisk slot langs den franske Riviera, travlheden i Paris – det er hvad vi forbinder med pander og gryder i kobber. Dyrere end de fleste materialer, men så absolut det værd i kvalitet og æstetik. Kobber er det hotteste tungmetal i mere end en forstand.

 

 

En investering i en seriøs pande eller gryde kan være et besværligt projekt. Specielt når der findes tonsvis af materialer og modeller. Derfor tog H.W.Larsen tilbage i januar, en skøn vintermorgen, til Greve for at sætte Lars Dybdal-Nielsen & co. stævne i en omfattende pandetest anno 2018. Lars er overordnet kok på Tune Kursuscenter og produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup, hvilke H.W.Larsen i 2016 leverede og monterede køkkenudstyr til. Du kan læse hele blogindlægget her.
Blandt forskellige typer af materialer (støbejern, aluminium osv.) blev panden fra SCANPANs kobberserie Maitre D’ testet, og lige præcis kobber er, hvad dette blogindlæg skal handle om.

SCANPAN Maitre D’

Om SCANPANs pande blev det blandt andet vurderet, at panden var den pæneste af alle testpanderne. Gryder og pander af det bløde og røde metal er ikke kun æstetiske skønheder i køkkenet, men er også ekstremt gode til at fordele varmen. Faktisk er kobber det materiale, der fordeler varmen allerbedst af alle materialer.

SCANPANs kobberpande er relativ nem at gøre rent, men den kan også ret hurtigt blive grim, hvis ikke man vedligeholder den. Kobber kræver en større indsats end andre materialer, hvilket kan være en ulempe. Nogle kokke sværger til kobber fordi varmefordelingen giver de bedste resultater og fordi de kan holde i en evighed. Hvis man altså tager sig godt af dem. Kobber tåler også en tur i ovnen og Lars & co. erfarede, at panden var rigtig god til karamel. I konditoriverdenen bruger man ofte kobberpander og gryder bl.a. af denne grund.
Dommen fra testpanelet blev: kobber er bedst til steak, fisk, flambering, sautering og karamel.

_DSC2140
SCANPAN MAITRE D’COPPER

SCANPAN Maitre D’ er en elegant serie af kobber-miniaturer, som kombinerer moderne design med klassisk, fransk elegance. Serien er velegnet til portionsanretning, saucer, smeltet smør eller chokolade for at nævne nogle få af de mange anvendelsesmuligheder. Du finder serien her.

Kobber er mere end en eminent varmefordeler

Det blev fastslået at kobber er det smukkeste materiale og derfor laves der både bestik, stempelkander, krus, barudstyr, friturekurve og meget mere i det skinnende, flotte metal. Køkkenudstyr, -tilbehør og service i kobber kombinerer fransk elegance og tidsløst design i et udtryk der udstråler stil og kvalitet.

Bonusinfo:
Kobber er grundstof nr. 29 placeret i det periodiske systems 11. gruppe, og har atomtegn Cu. Densiteten i metallet er relativt høj, og derfor regnes kobber blandt tungmetallerne, som foruden udbredte metaller som jern, nikkel og zink også tæller bly og kviksølv.


Alle ved at godt køkkenudstyr giver bedre madoplevelser!

 

(Visited 148 times, 3 visits today)

Kommentarer

comments