Skrevet

Årets kransekage er hjemmelavet

Vi tæller de sidste dage af 2018 og nytårsforberedelserne er så småt hvis ikke for alvor i gang. Har du styr på årets menu? Hvad med kransekagen? Vi giver dig her vores opskrift på kransekage til ti personer. Fire ingredienser skal bruges og 4 step skal følges. Det er faktisk ikke så svært at lave sin egen hjemmelavet kransekage.

Mange er slet ikke klar over hvor let det er at lave en lækker kransekage. Med ganske få ingredienser og det rigtige køkkenudstyr, kan du klokken tolv imponere venner og familie med en flot og lækker hjemmelavet kransekage til at skyde nytåret ind med. Du finder vores opskrift herunder sammen med 4 stykker essentielt køkkengrej.

Vores opskrift på kransekage i fire lette trin

(Opskrift til 10 personer)

Ingredienser:

Kransekage
650 gram rå marcipan
250 gram flormelis
1 pasteuriseret æggehvide

Glasur
1/2 pasteuriseret æggehvide
1/3 spsk eddike
90 gram flormelis

4 lette trin – sådan gør du:

  1. Rør marcipan, flormelis og æggehvide sammen indtil dejen er fast og ensformig.
  2. Brug en sprøjtepose med en kransekagetylle til at lave stængerne og skær dem ud i længder på 4, 8, 12 og 16 cm, osv. – målet er at hver stang er 4 cm længere end den foregående.
  3. Form stængerne til kranse og tryk dem flade i bunden, før du bager dem ved 225 grader i ca. 8 min.
  4. Husk at lade kransene køle helt af, før du bruger en sprøjtepose til at dekorere med glasuren.

Eksperttips:
Før du samler kransene til den samlede kage, kan du nemt gøre dem lidt ekstra lækre ved at dyppe 1/4 af kransene i smeltet chokolade.

Brug også gerne en tylle til din sprøjtepose for at få den helt rigtige form på kransene.


God fornøjelse og rigtig godt nytår!

Godt køkkenudstyr giver bedre madoplevelser.

(Visited 36 times, 1 visits today)

Kommentarer

comments