Skrevet

Fastelavnsboller – Opskrift af Det Danske Bagerlandshold

Fastelavn er lige om hjørnet. En mærkedag der er sjov for både store og små, og hvor udklædningsdelen bestemt ikke kun tilhører det yngre segment. Du kunne jo for eksempel klæde dig ud som kok. I så fald kan vi hjælpe dig her.

Til fastelavn hører sig fastelavnsbollen og i den anledning har Det Danske Bagerlandshold delt deres opskrift med os og vi deler den nu med dig. Grunddejen på fastelavnsbollerne er ens uanset hvilket fyld du putter i dine boller. Under opskriften finder du 4 produkter, der er ganske essentielle når der skal bages. Opskriften giver omtrent 30-40 boller.

 

Opskrift på fastelavnsboller

– med fyld af pærer og chokolade

Ingredienser:

Dej:

  • 830 gram hvedemel
  • 280 gram sødmælk
  • 185 gram sukker
  • 175 gram smør
  • 30 gram gær
  • 8 gram salt
  • 2 stk. æg

Fyld:

  • Modne pærer
  • Chokoladeknapper – gerne 60%

Glasur:

  • Flormelis
  • Koldt vand

Sådan gør du:

  1. Opløs gæren i sødmælken.
  2. Tilsæt de resterende ingredienser.
  3. Ælt dejen langsomt i ca. 5 minutter og derefter hurtigt i 3 min.
  4. Lad dejen hvile i ca. 10-12 timer i køleskabet pakket ind i plastikfilm.
  5. Dagen efter rulles dejen ned på ca. 3 mm. og skæres i stykker af 10×10 cm.
  6. Indeni kommes der meget fine tern af modne pærer og knapper af chokolade.
  7. Bollerne hæves ved 27-28 grader (altså et varmt sted) i ca. 60 minutter.
  8. Inden de sættes i ovnen, pensles de med æg og bages ved 200 grader i ca. 7-8 minutter.
  9. Efter afbagning glaseres de med glasur.
Er du ikke så meget til pærer/choko kombinationen, kan alle mulige typer af fyld såsom vaniljecreme, hindbær- eller æblekompot anvendes.
 
(Visited 66 times, 1 visits today)

Kommentarer

comments