Skrevet

OPSKRIFT: Aromatisk brød

For nogle uger siden kvalificerede Det Danske Bagerlandshold sig til VM i efteråret 2019 og nu kan du også bage noget af det brød, der fik dem dertil! Dette aromatiske brød er fyldt med smag og er noget for sig. Vær dog opmærksom på, at det er en lidt nørdet opskrift og kræver lidt arbejde både at skaffe ingredienser og forberede selve brødet.

Fordej – dag 1

  • 300 g T65 mel
  • 300 g lunkent vand (24 grader)
  • 6 g salt

Mix ingredienserne sammen med håndkraft i cirka 1 minut. Opbevares i en plastik boks.

Surdej – dag 1

  • 250 g hvedemel
  • 250 g lunkent vand (24 grader)
  • 50 g hvedesurdej (se opskrift her)

Mix ingredienserne sammen med håndkraft i cirka 1 minut. Opbevares i en plastik boks ved stuetemperatur i 12-16 timer.

Aromatisk brød – dej 2

Ingredienser
  • Fordej fra dagen før
  • Surdej fra dagen før
  • 3400 g T65 mel
  • 500 g ristede mandler
  • 200 g Barley light malt
  • 350 g tørret æble
  • 20 g gær
  • 115 g salt
  • 2100 g vand (24  grader)
  • 600 g vand i 2. omgang (24 grader)
Fremgangsmåde
  1. Mix alle ingredienserne sammen, undtagen de 600 g vand.
  2. Mix i 7 minutter ved langsom hastighed.
  3. Tilføj de 600 g vand.
  4. Mix yderligere 1 minut.
  5. Sæt dejen til hævning i 90 minutter.
  6. Form dejen til brød.
  7. Der efterhæves i 2-3 timer, under plastik.
  8. (Hvis brødet ønskes pyntet som det er set på billederne, er det her det skal gøres. Der bruges mel og kakao pulver, samt skabeloner.)
  9. Der laves et par ridser i brødet med en skarp kniv.
  10. Forvarm ovnen til 270 grader. Når brødet sættes ind, skrues der ned til 225 grader, og brødene bages i 40 minutter.

Velbekomme!

(Visited 203 times, 1 visits today)

Kommentarer

comments