Skrevet

Hedebølge = hjemmelavet hindbær sorbet

Is er lækkert – hjemmelavet is især! Flødeis, mælkeis, yoghurtis, parfait, softice, sorbet – konsistens og smag kan varieres i en uendelighed. I dag handler det om den is, der som ingen anden virker i varmen: hindbær sorbet. Vi præsenterer udstyret og giver dig opskriften.

Først og fremmest: udstyret

Hjemmelavet sorbet er og bliver en fuldtræffer på en varm og solrig dag som i dag, men for at den kan være hjemmelavet kræver det naturligvis, at isen er lavet hjemme. En ismaskine er en super investering og vil med garanti glæde både store og små i husstanden. Vores mest populære er Nemox’ Galatissimo og Lacors ismaskine.

God is kræver en rigtig ismaskine med kompressor.
Nemox Gelatissimo er en solid ismaskine, der med sin kraftige kompressor, sikrer en perfekt jævn frysning af alle 1,7 liter is. Nemox Gelatissimo ismaskinen kører 32 RPM, som er med til at trække hele 1,7 liter is. Med en forberedelsestid på mellem 30 og 40 minutter, hvor maskinen passer sig selv, er det supernemt at lave hjemmelavet is de varme sommerdage.

 

 

 

 

Lacors ismaskine har en lidt mindre kapacitet og egner sig derfor perfekt til den private hjem-is produktion. Ismaskinen producerer 1,4 liter fast is på 60 min. hvilket er tid nok til at stille serveringstallerknerne i fryseren inden servering og forberede toppings og andet lækkert pynt.

 

Dernæst: opskriften

Al is er godt, men sorbet er altså bare en smule bedre, når en hedebølge en sjælden gang imellem ruller ind over vores ellers kølige land. Flødeis fungerer (som alle ved) året rundt – sorbet vinder i varmen. Vi har valgt en sorbet med hindbær, fordi hindbær? Hindbær er på en og samme tid søde og syrlige. Og vanvittigt forfriskende.

Det skal du bruge:

  • 650 gram hindbær (frosne eller friske)
  • 2 dl vand
  • 1/2 vaniljestang
  • 175 gram sukker
  • Saften fra en 1/2 citron

Opskriften giver ca. 600 ml is.

Sådan gør du:

  1. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Skil kornene fra hinanden ved at vende dem med sukkeret og kom det hele i en gryde sammen med hindbær og den tomme vaniljestang.
  2. Bring massen i kog og lad den simre i 2-3 minutter.
  3. Tag gryden af varmen og fjern den tomme vaniljestang.
  4. Blend hindbærmassen og sigt herefter kernerne fra.
  5. Smag hindbærsaften til med citronsaft.
  6. Køl ismassen ned og kør den på din ismaskine.
  7. Opbevar din hjemmelavet hindbær sorbet på køl i minimum 2 timer og server. Som den er, med mynteblade, mørk chokolade eller lige som du synes.

Husk at stille serveringstallerkenerne i fryseren inden servering. Og at godt køkkenudstyr giver bedre madoplevelser!

Find vores isudstyr her og et udvalg af herunder:

(Visited 100 times, 1 visits today)

Kommentarer

comments