Den praktiske størrelse gør kniven særlig egnet til at udskære pynt og skrælle og dele mindre råvarer i køkkenet. At høvle en hård parmesanost er fx ganske nemt med en pyntekniv. Den er også fin til at fjerne frø fra chilifrugt og er til hjælp, når du skal gøre rejer klar til servering.
Maítre-serien består af knive med blade af smedet stål, der har et meget højt kulstofindhold. Det sikrer, at kniven har en hård æg, der holder sig skarp længe og kan tåle kraftige påvirkninger. Dette er Icels bedste serie.
ICEL er portugisisk kvalitet fremstillet siden 1945 af et familiedrevet firma lidt uden for Lissabon. I begyndelsen bestod produktionen udelukkende af smedede knive med træskæfter, men efterhånden har ICEL udbygget sortimentet til også at omfatte udstansede knive med både træ- og plastskæfter, samt skæfter i kunststof. Fælles for dem alle er, at de ligger utrolig godt i hånden. Der er tale om gode knive i god kvalitet til markedets absolut bedste priser!
Værd at vide om din nye kniv
Selv de bedste knive vil med tiden have brug for at blive slebet. Til gengæld kan knive af høj kvalitet slibes næsten uendeligt mange gange. Det klarer vi gerne på vores professionelle sliberi, der har mere end 85 års erfaring. Læs om slibning hos H.W. Larsen >>
Vigtigt: Vask aldrig dine knive i en opvaskemaskine! Det svarer til mord på dit værktøj. Knivene bliver ødelagte, og de tager faktisk skade efter bare én vask i en opvaskemaskine. Vask i stedet dine knive op i hånden efter brug, og tør dem af med et viskestykke.
Hvis du har spørgsmål om vores produkters størrelse, kapacitet eller noget helt tredje, er du velkommen til at kontakte os med dine spørgsmål. Vores velinformerede kundeservicemedarbejdere sidder klar til at besvare alle spørgsmål og give den rådgivning, du har brug for. Kontakt kundeservice her >>
Vi er stolte af at tilbyde 365 dages returret i tilfælde af, at den vare, du har købt hos os ikke lever op til forventningerne.