Larsens drenge fyrer op under Jespers Torvekøkken!

Jespers Torvekøkken har leveret frokost til en lang række firmaer dagligt siden 1990. I dag beskæftiger Torvekøkkenet mere end 30 mand. På grund af vokseværk udvider virksomheden køkkenet i 2008 – og tager kontakt til H.W. Larsen! Nu er det op til Larsens drenge at gøre køkkendrømmene til kontant virkelighed. Og det har vi gjort!

”Larsen’s drenge fortjener en stor ros. De er fleksible og ærekære, og de har løst opgaven upåklageligt inden for deadline. Det er en stor lettelse at kunne lægge en totalopgave som vores trygt i deres hænder”, pointerer Jesper Holmberg.

Proces- og dialogkøkken på tegnebrættet.

Et råt rum skal forvandles til et ’dialogkøkken’. Et køkken, hvoringen står isoleret og arbejder. Et køkken, der faciliterer både arbejdsprocesser og medarbejdernes trivsel. Ud over køkkenet involverer projektet også et opvaskerum – med alt fra kloaksystemer, ventilation, gulve, fliser mv. Takket være H.W. Larsens mange års erfaring, kan vi være med hele vejen fra de allerførste tegninger til den endelige installation. Også når det gælder levering af alt fra borde, kipgryder, komfur og opvaskemaskine til gryder, potter og pander. Ja, selv udvælgelsen af glas har vi sat vores fingeraftryk på.

Klar til at tage kunderne i skole!

I forbindelse med installationen, går 1 til 2 mand i en hel uge for at sikre, at det hele forløber som planlagt. Planen bliver fulgt, og alle er glade, når der til slut sættes fuldt blus under gryderne i Jespers Torvekøkken! 1000 m² køkken er nu klar til at servicere virksomheder med lækre frokostordninger. Og
de åbne forhold er ideelle også til det nye tiltag, nemlig kokkeskole,
som tilbydes som teambuilding eller som alternativ til restaurationsbesøg for en flok gode kolleger eller venner.
Derudover giver 300 m² selskabslokaler ideelle rammer for konferencer og selskaber af forskellig størrelse.

Fede faciliteter med facility management!

H.W. Larsen er allerede i gang med nye projekter for Jespers Torvekøkken. Jesper har nemlig kastet sig over facility management for virksomheder, der ønsker at outsource deres kantinedrift. Og her fortsætter det gode samarbejde …



Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Ved brug af webshoppen, accepteres benyttelsen cookies. Læs mere her