Larsen&Venner var med, da Allan Poulsen og en imponerende stab gav den max gas med hele 40 serveringer i et ambitiøst forsøg på at sikre den vestjyske kro den eftertragtede titel som "Årets Restaurant" for anden gang.

Og vinderen af titlen som Årets Restaurant 2011 er…., proklamerer redaktør Bent Christensen, der har fanget et talstærkt publikums udelte interesse, mens spændingen stiger specielt blandt de mange fremmødte danske restauratører og mesterkokke. Det er næsten som til Oscar-fest.

…Forud for afsløringen, der fandt sted den 30. oktober, er selvfølgelig gået et kæmpe arbejde for de fem nominerede restauranter til Den Danske Spiseguides titel. I årene forud - for i det hele taget at opnå niveau. Og helt konkret ved de kandiderende restauranters egne nomineringsmiddage, så jurymedlemmerne under ledelse af førnævnte Bent Christensen har kunnet nå rundt for en afgørende test af køkkenerne under pres.

Larsen&Venner var med til en sådan nomineringsmiddag på Henne Kirkeby Kro i Vestjylland allerede den 16. december, hvor køkkenchef Allan Poulsen og hans team de seneste år har satset benhårdt på at opnå den ypperste faglige anerkendelse.

Den eksklusive kro var under Poulsens regime allerede i 2010 indstillet som dansk kandidat til Nordic Prize (årets restaurant i Norden) men måtte se den titel gå til svenske Mathias Dahlgrens berømte "Matsalen" i Stockholm med to Michelinstjerner.

1151_03 1151_05

Vestjylland 16. september

Men Michelin bevæger sig som bekendt ikke væk fra hovedstaden ud i de danske afkroge for at vurdere og evt. strø om sig med sine verdenskendte stjerner, der erfaringsmæssig tiltrækker et spendabelt internationalt publikum. Desværre heller ikke til Henne Kirkeby nord for Varde, hvilket i den grad godt kan undre, mens vi velplaceret i en af de lækre, topmoderne indrettede små spisestuer med de rene linier nyder synet af en koncentreret stab i aktion gennem det store panoramavindue ind til køkkenet. Man undgår ikke at bemærke den ro og den samarbejdsvilje blandt de mange kokke og tjenere (20 til at betjene i alt 35 gæster). Og alligevel bliver der også givet max gas.

Hele fire forskellige menuer indeholdende hver ti retter, som opfølger til et væld af spændende beforesnacks, håndterer kokke og tjenere nemlig samtidig - med tilhørende helt forskellige vinmenuer forstås. Ingen rundt ved de enkelte borde får nemlig tilnærmelsesvis det samme serveret som bordfællerne. Et koncept, som Allan Poulsen villigt over for de duperede gæster vedgår at have afluret selveste Restaurant Daniel i New York og godt kunne tænke sig selv at indarbejde mere fast som et yderst ambitiøst særkende for kroen. Her er ambitionsniveauet også på alle områder fra værelsesindretning til køkkenhave i det hele taget udansk.

1151_11 1151_16

Den aldrende gourmet, Bent Christensen, der med sin spiseguide, sine bøger og bedømmelser kan tage sin del af æren for dansk og nordisk gastronomis internationale fremgang i disse år, smiler tydeligt tilfreds fra sin plads i en nabospisestue. Han kan godt lide, når de nominerede lægger alen til deres tidligere præstationer, men er i øvrigt ikke til at slå for en konkret vurdering af kroens præstation denne aften.

Ind som perler på en snor serveres ret på ret. Små lette smagsmæssige og visuelle mesterværker, mest med lokale fisk, skaldyr og selvfølgelig grøntsager og også mange kreationer med indmad. Og i mindre grad kød, hvor undertegnede dog specielt hæfter sig yderst positivt ved den supermøre "grillede fårefi let med grønne urter og trøffelpure," der er en indiskutabel hyldest til den lokale producent. Alle fi re menurækker afsluttes selvfølgelig med danske oste - Arla Unika-oste - i forbavsende kreationer og endelig adskillige lækre desserter - stadig helt forskellige til hver enkelt ved bordene.

1151_12 1151_17

Og vinderen af…

"Årets Restaurant er," proklamerer Bent Christensen som sagt fem uger senere ved et gallaarrangement på Dragsholm Slot. "Vinderen er Henne Kirkeby Kro".

…Allan Poulsen fra Henne Kirkeby, er naturligvis også - som alt hvad der i øvrigt kan krybe og gå af koryfæer inden for dansk gastronomi - med denne gallaaften. Ligesom han i øvrigt har deltaget som gæst "for at lære" - som han siger - ved alle sine fi re konkurrenters nomineringsmiddage. Han virker både overrasket, henrykt og lettet, da han efter at have sundet sig et øjeblik løber begejstret rundt og giver knus til alle.

"Det koster at forsøge sig med noget helt nyt som vores fire parallelle serveringsforløb. Vi satte alt på et bræt, tog chancen og gjorde noget, vi aldrig havde gjort før. Selv om alt var planlagt ned til mindste detalje, var jeg selvfølgelig nervøs. timingen viste sig ikke helt i orden. Folk spiste simpelthen for længe," forklarer Allan bagefter.

For os, der deltog hin september aften, var Henne Kirkebys aften bare forløbet fantastisk, og arrangementet rigeligt sin pris på 2400 kr. værd. Også fordi vi alle ved vores bord naturligvis bare måtte smage samtlige hinandens forskellige retter, hvorfor de enkelte tallerkener ved hver servering fik lov til at gå rundt. Måske var det dér, at timingen var væltet lidt. Bent Christensen og juryen lod sig imidlertid ikke påvirke, kun begejstre.



Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Ved brug af webshoppen, accepteres benyttelsen cookies. Læs mere her