Han kører rutineret den gyldne væske rundt i glasset, stikker næsen ned i og snuser ind med lukkede øjne. Præcis som var det en bedre Chablis. Men glasset, der er fyldt med nypresset æblesaft og har nydt samme forkælelse som
en bedre årgangsvin, er helt uden procenter…

På den asiatiske gourmetrestaurant Kiin-Kiin på Nørrebro er de alkoholfri drinks i så høj kurs, at restauranten har sin egen drinksmenu, der ikke slår andet end smagsløgene omkuld.

Kiin Kiin Bangkok 2 Wb _0069

 

”Vi serverer alt fra isteer til limonader og friskpressede juicer. I starten var det en ren juice menu, men en juice/smoothie mætter faktisk meget, så vi fortyndede menuen med isteer og limonader”, fortæller Henrik Yde-Andersen, køkkenchef og indehaver af Danmarks eneste thai-restaurant med en fransk stjerne. 

”Mange vil gerne køre hjem, og vi har efterhånden også opbygget et ry blandt gravide om, at de ikke behøver at nøjes med at spytte i et glas vand eller blive spist af med en sodavand, når de nyder en god middag ”, smiler køkkenchefen. Han understreger, at husets sommelier tager hvervet ganske alvorligt. Alt, hvad der skænkes i glassene tages ligeså seriøst som vinen. Og da non-alkoholmenuerne står for 30 % af  drikke vareserveringerne, bliver der skålet en del i alt fra vandmeloner til ingefærlimonade.  

Citronmelisse 1 Henrik _0012

 

Forventninger til de højstilkede glas er store

Henrik Yde-Andersen forklarer at gæsternes forventninger til, hvad der er i glasset, er lige så høje som hvis der blev serveret vin. ”Vi gør også ligeså umage med non-alkoholmenuen som med vores vinmenu og fokuserer på ALT, fra farven til smagen.  Når det er asiatisk prøver vi at ramme samme sødmegrad, som der er i retten. På samme måde får fede saucer altid en juice/te eller limonade med høj syre, der kan skære igennem fløden/kokosmælken”. 

Efter – med køkkenchefens ord - at have ”slået alle pressere ihjel”, har Kiin-Kiin nu investeret i en Santos industri model, der kan klare alt fra ingefær til gulerod.
Så kan safterne flyde i en lind strøm.



Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse. Ved brug af webshoppen, accepteres benyttelsen cookies. Læs mere her