Gratis levering med GLS pakkeshop ved DKK 500,-
Prisgaranti på priser fra andre fysiske butikker
365 dages fuld returret
3324 1122

Klub Larsen vilkår og betingelser

Klub Larsen vilkår og betingelser

 

Disse vilkår & betingelser er gældende fra 16. september 2021 og erstatter alle tidligere udgaver af Klub Larsen’ vilkår & betingelser.

Det er vigtigt, at du giver dig tid til at læse Klub Larsen vilkår og betingelser grundigt igennem, inden du siger JA og tilmelder dig.

Du skal jo vide, hvad du siger JA til! Det er H.W.Larsen A/S (”Vi”, ”Os”, ”Vores”), CVR-nr. 25044738, Baldersbækvej 8A, 2635 Ishøj, der står bag Klub Larsen.  

Henvendelser vedrørende Klub Larsen kan rettes til kundeservice på tlf. nr. 33241122 eller via e-mail: web@hwl.dk.

Klub Larsen er et fordelsprogram, der giver dig tilbud og andre særlige fordele, herunder særlige rabatter, når du som medlem køber varer/ydelser i H.W.Larsen-butikkerne og på hwl.dk.

 

Medlemskab af Klub Larsen

Du kan helt gratis melde dig ind i Klub Larsen i begge butikker og på hwl.dk. Det er et krav for at være tilmeldt Klub Larsen, at du også modtager vores emails. Afmelder du dig vores emails, afmelder du dig også Klub Larsen automatisk.

Efter tilmelding sender vi dig en velkomstmail med et link til din profil på hwl.dk

For at få adgang til dine Klub Larsen fordele, skal du oplyse den email, der er tilknyttet dit Klub Larsen medlemskab. Dit medlemskab er personligt, og du kan f.eks. ikke overdrage personlige tilbud til andre Klub Larsen profiler eller andre.

I forbindelse med din tilmelding skal du oprette en medlemsprofil på hwl.dk, hvor du også skal acceptere betingelserne for medlemskab af Klub Larsen og give samtykke til, at vi må opbygge en medlemsprofil med henblik på at kunne målrette tilbud og andre fordele til dig.

Vi sender dig automatisk påmindelser om, at du skal færdiggøre din tilmelding på e-mail og evt. også via sms. Hvis du ikke har færdiggjort din tilmelding inden maksimalt 5 måneder, sletter vi dine oplysninger, og du mister herved de point, du måtte have optjent.

Du skal have en gyldig e-mailadresse og være mindst 18 år for at være med i Klub Larsen. Du skal også være tilmeldt og modtage nyhedsbrevet for at være medlem af Klub Larsen.

 

Sådan kontakter vi dig

Når du tilmelder dig Klub Larsen, giver du blandt andet samtykke til, at vi må kontakte dig med målrettede tips, tilbud, spørgeskemaer, invitationer til konkurrencer og begivenheder samt information om nyheder og særlige kampagner, der vedrører vores produktsortiment og medlemsservices.    

Det er mest normalt, at vi sender dig e-mails, men vi kan også sende dig sms. Hvor det er formålstjenstlig vil vi også anvende din profil i forbindelse online annoncering via f.eks. sociale medier og google.

 

Datasikkerhed er vigtigt for os. Så når vi sender dig e-mails fra Klub Larsen, sender vi dem altid fra e-mailadresserne: web@hwl.dk. Hvis du er i tvivl, om en e-mail du modtager er fra os, kan du tjekke, om den er sendt fra vores e-mailadresser eller kontakte web@hwl.dk. Vi vil i øvrigt aldrig bede dig sende os kodeord eller lignende fortrolig information via e-mail.

Vi bruger cookies på hwl.dk

Når du besøger www.hwl.dk, lagrer vi en eller flere cookies på din enhed i det omfang du har samtykket til cookies. En cookie er en lille tekstfil, der kan indeholde personlige oplysninger som eksempelvis din IP-adresse. Den bruges til at genkende din computer eller mobiltelefon, og gør det derved eksempelvis muligt for os at indsamle information om din brug af vores hjemmeside.

Læs mere om vores brug af cookies, og om hvordan du kan til- eller fravælge cookies i vores Cookiepolitik. (https://www.hwl.dk/om-os/privatlivspolitik)

 

Ændringer og udmeldelse

Vi forbeholder os ret til at ændre vilkårene for fordele, konkurrencer, kampagner, prisen for medlemskaber- og abonnementer, samt at ændre de øvrige medlemsfordele, herunder i form af udfasning af fordele og indførelse af nye fordele. Vi kan tillige foretage løbende ændringer for så vidt angår vores behandling af dine personoplysninger.

 

Væsentlige ændringer af Klub Larsen programmet vil blive meddelt skriftligt på den oplyste e-mail med 1 måneds varsel – det er derfor vigtigt, at du sørger for at ajourføre dine kontaktoplysninger under ”Mit H.W.Larsen" på hwl.dk. Dit medlemskab og alle optjente point vil i givet fald fortsat kunne anvendes indenfor den nævnte tidsfrist. Hvis du ikke kan acceptere ændringerne, må du melde dig ud af Klub Larsen, før ændringerne træder i kraft.  Ikke-væsentlige ændringer og ændringer til din fordel kan gennemføres uden varsel.

 

Ønsker du ikke længere at være medlem af Klub Larsen, kan du kontakte kundeservice på tlf: 33 24 11 22 eller web@hwl.dk. Hvis du melder dig ud, mister du alle medlemsfordele, da det kræver et gyldigt medlemskab.

 

Du bliver automatisk meldt ud af Klub Larsen, hvis du ikke har handlet hos H.W.Larsen i 2½ år.

 

Misbrug af medlemskortet kan medføre permanent ekskludering af Klub Larsen og dermed også, at vi inddrager dine medlemsfordele og andre fordele du har modtaget i forbindelse med medlemskabet af Klub Larsen. Eksempler på misbrug kan være: oprettelse af flere profiler til samme person eller personkreds for at omgå vores regler om købsbegrænsninger og vores forbud mod køb med henblik på videresalg, tyveri eller forsøg herpå eller uacceptabel opførsel over for H.W.Larsens ansatte.

Behandling af dine personoplysninger

Det er H.W.Larsen A/S, der er dataansvarlig for dine personoplysninger. Når du tilmelder dig Klub Larsen, accepterer du, at vi må behandle dine personoplysninger med henblik på at administrere dit medlemskab, kommunikere med dig mv.

Du kan læse nærmere om vores behandling af dine personoplysninger og dine rettigheder nedenfor. Når du færdes på hwl.dk gælder H.W.Larsens Privatlivspolitik ved siden af disse Vilkår & Betingelser.  

 

Administration af dit medlemskab

Vi behandler dine personoplysninger for at kunne administrere dit medlemskab af Klub Larsen, herunder for at kunne give dig adgang til dine medlemsfordele og kommunikere med dig om dit medlemskab.

Til ovennævnte formål behandler vi følgende oplysninger om dig:  

  • De oplysninger du giver, når du tilmelder dig Klub Larsen, når du opdaterer din profil, herunder navn, adresse, e-mail, telefonnummer, fødselsdato.
  • Oplysning om dit Klub Larsen Kontonummer
  • Oplysninger om dine køb hos H.W.Larsen, hvis du samtidig anvender dit Klub Larsen medlemskab.
  • Oplysning om medlemsfordele.
  • Oplysninger om eventuelle tilvalgsabonnementer, der er knyttet til dit Klub Larsen medlemskab og køb forbundet hermed
  • Oplysninger der indsamles, når du kommunikerer med os vedrørende dit medlemskab
  • Betalingskortoplysninger til brug for fakturering, hvis du er Klub Larsen medlem eller har købt andre tilvalgsabonnementer/services, der skal betales.

 

Retsgrundlaget for vores behandling er vores aftale med dig om medlemskab, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b.

 

Når du er logget ind som Klub Larsen medlem på hwl.dk, bruger vi også ovenstående oplysninger til at skabe en personaliseret oplevelse, herunder prioriterede produktanbefalinger. Retsgrundlaget for vores behandling er vores legitime interesse i at give dig en relevant oplevelse på vores platforme, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f.

Målrettet markedsføring og statistik

Hvis du har givet os dit samtykke, behandler vi personoplysninger tilknyttet din medlemskonto med det formål, at sende dig markedsføring og til profilering, så vi bedre kan målrette markedsføringen til dig og dine interesser.

 

Til ovennævnte formål behandler vi de oplysninger, der er nævnt ovenfor under punktet ”Administration af dit medlemskab” samt følgende oplysninger:  

  • Oplysninger om, hvilke nyhedsmails du åbner og klikker i
  • Oplysning om, hvilke sider du besøger på hwl.dk, når du er logget ind som Klub Larsen, og hvilke produkter du klikker på og lægger i kurv – samt de generelle færden.
  • Andre oplysninger, du giver os i forbindelse med dit medlemskab, f.eks. oplysninger om dine interesser og øvrige oplysninger som beriger din profil med data.
  • Oplysninger om konkurrencer, som du deltager i
  • Produktanmeldelser som du laver på hwl.dk i forbindelse med køb hos H.W.Larsen, når du har brugt dit Klub Larsen medlemskab til købet
  • Oplysninger indsamlet via cookies i det omfang, du særskilt har samtykket til vores brug af cookies

 

Retsgrundlaget for vores behandling er dit samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a.

 

Uanset om du måtte tilbagekalde et samtykke til markedsføring, benytter vi så længe du er medlem af Klub Larsen alle dine oplysninger til intern statistik, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f. Formålet hermed er at udvikle og forbedre H.W.Larsen’ produkter og services.

 

Deltagelse i konkurrencer

Vi behandler de personoplysninger, du giver os i forbindelse med din deltagelse i vores konkurrencer med det formål, at kommunikere med dig samt for at kunne sende dig eventuelle gevinster.

 

Retsgrundlaget for vores behandling af dine oplysninger er vores legitime interesse i at kunne afvikle konkurrencen, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f.

 

Mistanke om misbrug

I tilfælde af konkret mistanke om misbrug af Klub Larsen eller medlemskabet, kan ovenstående oplysninger desuden blive brugt til at undersøge eventuelle uregelmæssigheder med det formål, at beskytte H.W.Larsen’ interesser. Vores hjemmel til at behandle dine oplysninger til dette formål er vores berettigede interesse i at forebygge og afsløre uregelmæssigheder, som kan medføre tab for os, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1 litra f.

Opbevaring, udmelding og sletning:

Vi gemmer dine oplysninger så længe, du er medlem af Klub Larsen. Ved udmelding af Klub Larsen, vil du med det samme blive blokeret i vores system, og du vil ikke længere modtage nogen kommunikation fra os. Vi stopper samtidigt med at behandle dine oplysninger i markedsføringsmæssigt øjemed. Vi sletter dog først dit medlemskab og dine oplysninger endeligt 30 dage efter du har meldt dig ud af Klub Larsen, så vi f.eks. kan hjælpe dig, hvis du meldte dig ud ved en fejl.

Bruges dine oplysninger eller en del heraf i en verserende sag, vil de oplysninger, der er nødvendige for denne behandling, dog først blive slettet, når sagen er afsluttet. De personoplysninger, der indgår på fakturaer udstedt til dig i forbindelse med køb på hwl.dk, opbevarer vi i lidt over 5 år efter dit køb, indtil retten til at reklamere over varen er udløbet, jf. H.W.Larsen’ Persondatapolitik.

 

Eksterne samarbejdspartnere: ​​​​​​​

Dine oplysninger overlades til eksterne samarbejdspartnere, der behandler oplysningerne på vores vegne. Vi anvender eksterne samarbejdspartnere til blandt andet teknisk drift af systemer og forbedringer af Klub Larsen, udsendelse af nyhedsbreve samt målrettet markedsføring, herunder retargeting, samt til din bedømmelse af Klub Larsen og vores produkter. Vi benytter også en ekstern samarbejdspartner til opbevaring af dine kvitteringer på køb foretaget i forbindelse med dit medlemskab i Klub Larsen. Disse virksomheder er databehandlere og behandler i henhold til vores instruks personoplysninger, som vi er dataansvarlige for. Databehandlerne må ikke anvende oplysningerne til andet formål end opfyldelse af deres aftale med os, og skal behandle oplysningerne fortroligt. Vi har indgået skriftlige databehandleraftaler med vores databehandlere, der behandler personoplysninger på vores vegne.

 

Dine rettigheder

Du har altid ret til at få indsigt i, hvilke oplysninger vi har registreret om dig, og du kan altid bede os om at rette eller slette dine oplysninger, hvis de er ukorrekte, ufuldstændige eller irrelevante. I det tilfælde skal du henvende dig til H.W.Larsen Kundeservice på web@hwl.dk. Det er også her du skal henvende dig, hvis du vil gøre brug af din ret til at få en udleveret dine oplysninger (dataportabilitet), du ønsker at gøre brug af din ret til at få begrænset behandlingen af dine oplysninger til kun at bestå af opbevaring, eller hvis du ønsker at gøre indsigelse mod vores behandling af dine oplysninger til markedsføring. Bemærk, at hvis du beder os om at slette dine oplysninger, vil det betyde, at du bliver meldt ud af Klub Larsen.

Du kan til enhver tid tilbagekalde eventuelle samtykker, du har givet os til behandling af dine personoplysninger ved at melde dig ud af Klub Larsen. Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækning. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.

Hvis du mener, at vi har overtrådt de gældende regler om beskyttelse af personoplysninger i vores behandling af dine oplysninger, kan du klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, tlf. 33193200 eller på dt@datatilsynet.dk.