Margretheskålen fra 1954 er en af de største, danske verdenssucceser nogensinde. Alle kender den, nogle samler på den, og for mange fremkalder den gode hverdagsminder fra mormors køkken. Dronning Margrethe lagde navn til skålen, designet på Sigvard Bernadottes tegnestue i København af den dengang unge, talentfulde designer Jacob Jensen.