LarsenNice - En ven af miljøet

Larsen Nice - Når du vil være god mod planeten!

Der tales meget om bæredygtighed og om at undgå spild - og det med god grund. Med Larsen Nice vil H.W.Larsen være med til at mindske miljøbelastningen i vores forretning og tage ansvar for vores fælles planet.

 

Det er let at sælge noget udstyr, der bare er billigt. Naturligvis er det vigtigt at kunne tilbyde produkter, der passer til alle vores kunders budgetter, men for os er det også meget vigtigt, at kvaliteten er i orden. God kvalitet betyder, at du fx oplever færre reparationer, længere holdbarhed og mindre el-forbrug, og det er jo nogle gode parametre at måle bæredygtighed på.

Sådan passer vi på naturen. Vi:

  • markerer energibesparende maskiner med Larsen Nice
  • trykker vores kataloger på miljøvenligt papir
  • genbruger alt, vi kan, og bruger hellere en gammel kasse, hvis den fungerer så godt som ny
  • sliber brugte knive og sender dem til kommende kokke eller produktioner i udviklingslande.

Larsen Nice betyder skarpe knive også uden for Danmark

Som del af Larsen Nice vil vi gerne være med til at øge kvaliteten i køkkener i resten af verden. I samarbejde med Kokkeforening Danmark og vores gode venner i WACS tager vi derfor alle brugte knive retur. Vi sliber dem og sende dem til lande, hvor det at have en kniv ikke er en selvfølge, selvom du er i kokkelære.

Donér dine aflagte knive - til glæde for en ny ejer

Vi håber, at rigtigt mange vil donere deres aflagte knive til nye ejere i udviklingslande. På den måde er vi sammen om at forlænge livet for knive, der ellers ville være blevet smidt ud. Det, synes vi, er god stil.

 

Knivene sendes eller afleveres personligt til:

 

H.W.Larsen A/S, Kødbyen
Att. Værkstedet/Sliberiet
Slagterboderne 15
1716 København