Knivæske inkl. fragt via GLS Pakkeshop
Så bliver det ikke nemmere at få slebet dine knive! Dette er den perfekte transportkasse til dine knive inkl. en gratis GLS fragtlabel til at sætte på pakken, når du sender dine knive ind til slibning hos os. Knivkassen er din og den bruger du bare næste gang dine knive trænger til en slibning!
H.W.Larsen - Danmarks ældste knivsliberi
Hos H.W. Larsen har vi slebet knive til de professionelle i en menneskealder. Det var faktisk netop som knivsliberi, at Henry Werner og Kirstine åbnede butikken og servicerede Kødbyens professionelle, helt tilbage i 1934.
Siden dengang er der sket meget med butikken, men meget er også forblevet det samme. Vi sliber stadigvæk knive for de professionelle og i dag opererer vi et fuldt professionelt og moderne knivsliberi med dygtige ansatte hvor kompetencer og kvalitet er i top. Noget ændrer sig aldrig – Vi elsker skarpt køkkenudstyr, og har en helt speciel forkærlighed for køkkenknive, som er vores hjertebarn.
Kassen du modtager indeholder følgende:
- Knivæske til forsendelse af dine knive
- Slibeseddel
- Gratis* GLS-fragtlabel til H.W. Larsen sliberiet
- Forsendelsespose til knivæsken
*Bemærk at ved slibning af under 4 knive vil der blive opkrævet et gebyr på 99 kroner inkl. moms.
Det skal du gøre når du modtager knivæsken:
- Du pakker knivene der skal til slibning godt ind i avispapir eller viskestykke – og ligger dem ned i kassen.
- Udfyld den tilsendte slibeseddel med navn, adresse m.m. og vedlæg den i knivkassen sammen med knivene.
- Kom knivkassen ned i den medsendte pose og luk den med tape.
- Sæt tilsendte GLS-fragtlabel uden på pakken.
(NB. label virker i 30 dage) - Aflever pakken i en GLS pakkeshop nær dig.
- HUSK AT FÅ KVITTERING ved indlevering af pakken, det er dit eneste bevis på at du har afleveret og sendt pakken. GLS kan intet gøre hvis pakken bliver væk, uden den kvittering!
- Vi modtager knivene og sliber dem knivskarpe.
- Du modtager en forfaktura med betalingslink via den mail du har oplyst på slibesedlen.
- Vi sender knivene afsted til dig når betalingen er registeret i vores system.
- Du henter knivkassen med dine nyslebne knive i GLS pakkeshoppen og kan nu nyde dine knivskarpe knive.
Har du allerede en knivæske?

Type | Slibning |
Brand | H.W. Larsen |