Gode, skarpe knive - Velkommen til Larsen's jul

Vi drømmer om en skarp jul

4 lande, 4 producenter af gode, skarpe knive

 

Når det gælder gode madoplevelser, handler det om at have godt køkkenudstyr der er til at stole på og intet er lige så essentielt som en skarp kniv. Schweiz, Tyskland, Japan og er hjemstavn for de 4 knivproducenter det skal handle om inklusiv vores ganske danske land.

 


Senjen

Med hjælp fra knivconnaisseur, Benjamin Jensen, har vi produceret et værktøj. Et værktøj der har en helt speciel plads i vores hjerte. Senjen er nemlig designet og bygget af os - helt fra bunden og efter japanske traditioner. Hensigten var at skabe den perfekte kniv, som føles som en naturlig forlængelse af din hånd. Med dette i mente har vi skabt en serie af knive til ethvert formål. Så hvad enten du mangler en kokkekniv, en grøntsagskniv eller en helt tredje kniv findes den fra Senjen.

Vi har lavet en serie af knive, der kan passe ind et stort såvel som et lidt mindre budget og alle knivene kan personliggøres med indgravering.

 

Victorinox fra Schweiz

Schweiz er kendt for sneklædte alper, præcisionsure og kvalitetschokolade. Samme passion for kvalitet og præcision er nøjagtig hvad Victorinox har medtaget til deres produktion ogdesign af knive. Historien om Victorinox starter i 1891, hvor Karl Elsener skabte den første model af den senere verdensberømte schweizerkniv. Den dag i dag, laver knivproducenten stadigvæk knive i verdensklasse. Knive der er af god grund, er ekstremt populære blandt Danmarks kokke og slagtere. De er nemlig fremstillet i et simpelt, skarpt og slidstærkt design, der ligger ekstra godt i hånden, så man kan blive ved med at skære i flere timer uden at blive træt.

 

 

Japanske Tojiro

Tojiro er japanske knive af usædvanlig høj kvalitet og skarphed. Der er et utal af serier og vi giver hos H.W. Larsen 1 helt års skarphedsgaranti på dem alle. Tojiro knivene har mellem 1 og 63 lag stål og især kokkekniven kan ikke undværes i et køkken. Den kan nemlig sættes ind på stort set alle områder, hvor der skal snittes, hakkes og skæres.

Alle Tojiros knive med 37 lag og 63 lag stål er damascerede. Det vil sige, at klingen består af mange lag stål, der er smedet sammen ved hjælp af en meget krævende teknik, som i dag næsten kun ses på japanske knive – nemlig damascering. Metoden blev opfundet i Damaskus i det 4. århundrede, som en metode til at styrke sværdklinger inden for kamp - lige som det kendes fra samuraisværdet. Når knivene efterfølgende slibes og poleres, træder de mange lag stål frem og danner de smukkeste mønstre. Det hele foregår naturligvis i hånden efter en særlig høj japansk standard, hvor der udelukkende bruges vand, sten og godt gammeldags knofedt.

 

Tyske Dick

Tyske F. Dick er kendt for sine ekstremt robuste knive i høj kvalitet. Vi snakker kokkeknive i hårdt smedet stål. Dick blev grundlagt i 1778 som en produktion af metalværktøj og efter mere end 230 år, er det stadig en familieejet forretning, der nu i dag også har udvidet produktionen til at omfatte knive og tilbehør af højeste kvalitet. Dick holder fast i familietraditionen om kvalitetsprodukter i metal og er indbegrebet af tysk grundighed.

Den tyske knivmagers Premier Plus serie er blandt verdens bedste allround knive og knivproducenten selv er blandt verdens førende producenter af knive med hårdt stål, som tåler en hårdhændet behandling. Premier Plus serien er resultatet af mange års raffinering og højteknologisk udvikling. Den har været igennem utallige små opdateringer på sin rejse og er den dag i dag en fantastisk kniv, der ligger godt i hånden, holder sig skarp længe og ikke mindst er et solidt og slidstærkt stykke kvalitetskøkkenudstyr.