
Vores knivnørder har rigtigt mange års erfaring og nørder hver dag med at optimere slibningen, og kan løse alle opgaver.
Bestil slibning allerede i dag. Du finder alle produkter, du kan få slebet hos os, længere nede på denne side. Bestil ved at lægge den type produkt, du vil have slebet, i indkøbskurven og gå derefter til betaling. Efter gennemført betaling sender du knivene til vores værksted sammen med et print af ordrebekræftelsen. Hvis du er usikker på, om vi kan klare opgaven for dig, så tøv ikke med at kontakte sliberiet på telefon: 50 60 96 25 eller mail: vaerk@hwl.dk. Det koster intet at spørge. Længere nede her på siden kan den nysgerrige læse mere om de teknikker, vi tilbyder, og om hvorfor du skal holde dine knive skarpe.
Vi sender dit/dine nyslebne redskaber retur til dig inden for 3 hverdage.
Mandag-Fredag: 07:30-17:00
Lørdag : 09:00 - 16:00
Vi kan imødekomme alle behov, også avancerede specialopgaver. Vi er stolte af vores håndværk, men vi sætter din tilfredshed højest. Hvis du mod forventning ikke finder vores slibning eller service tilfredsstillende, så kontakt os endelig. Din feedback er vigtig for os, og vi garanterer naturligvis pengene tilbage, hvis du efter at have talt med os stadig ikke er tilfreds. Det manglede da bare.
Med mindre du er ekspert på området, så anbefaler vi dig, at du får os til at gøre det. Det kræver øvelse at slibe knive med den rigtige fingerfærdighed og finesse. Har du ikke helt styr på det, så risikerer du nemt at ødelægge dine knive. Vi er specialister i at slibe knive og ved præcis, hvordan det skal gøres. Vi garanterer dig, at vi ikke gør skade på dine knive, og at du får dem tilbage, som var de helt nye.
Når du har fået slebet dine knive helt skarpe hos os, så er der nogle ting, du selv kan gøre for at vedligeholde skarpheden.
• For det første bør du aldrig putte dine skarpe knive i opvaskemaskinen. Vask dem op i hånden, og tør dem altid af med et viskestykke bagefter for at undgå rust. Lad dem derfor heller aldrig ligge i blød.
• Brug altid et skærebræt, hvad end du skærer. Skærer du på et meget hårdt underlag (fx marmor eller aluminium), så er det uundgåeligt, at dine knive med tiden vil tage skade.
• Brug kun dine knive til det, de oprindeligt egner sig til – dvs. ikke plast, ben og frostvarer.
Er du vant til at stå i køkkenet, så ved du også alt om, hvor meget det betyder med skarpe og velslebne knive. Det er langt fra en fornøjelse at arbejde med en sløv kniv, hvor du nærmest skal bruge alle dine kræfter for at skære en tomat over. Sløve knive kan desuden føre til uheld. Når du skal lægge store kræfter i at skære, er der en risiko for, at kniven glider fra dig, og pludselig har du skåret dig en dyb flænge i fingeren eller det, der er værre. Så selv om det kan lyde ulogisk, så er en skarp kniv faktisk vigtig for din egen sikkerhed.
Maden smager bedre, når du arbejder med skarpe knive, fordi saft og kraft bevares og ikke mases ud på skærebrættet. Derudover er madlavningen bare noget sjovere og noget nemmere med skarpe knive. Følelsen af en kniv der bare glider igennem grøntsagerne, helt uden at du behøver anstrenge dig, er simpelthen fantastisk. Det gør madlavningen til en sand nydelse.