Strangas Gyros Greek Streetfood

Greek Street Food med sjæl – Strangas x H.W. Larsen

 

Det hele startede på en strand i Mykonos. En idé, en vision – og en blød, smørpenslet pita, ristet til perfektion. Nikolas Strangas, tidligere Michelin-konditor, skiftede det fine køkken ud med gadens varme og stemning. Han ville bringe ægte græsk streetfood til Danmark – og det har han gjort med både hjerte og håndværk.

Når Nikolas står bag stegepladen i en af sine fire Gyros-butikker i København, sker der noget. Flammerne danser, duften af marineret kød og friskbagt pita fylder luften, og smilene breder sig blandt gæsterne. Men magien starter længe før det – nemlig i køkkenet.

Da Strangas skulle bygge sit nye køkken, var det med samme tilgang som til maden: kompromisløs kvalitet, gennemtænkt funktion og kærlighed til håndværket. Derfor valgte han H.W. Larsen som partner. Sammen har vi bygget et professionelt køkken, der matcher tempoet, energien og visionen i Strangas’ verden. Fra udvælgelse af grej til de små, afgørende detaljer – vi har været med hele vejen.

Vi er stolte af at kunne kalde Nikolas en af vores gode venner – og en sand ildsjæl, der ved præcis, hvad han vil: skabe bid for bid af den perfekte gyro.

Hos Strangas handler det ikke om at følge traditioner blindt, men om at forfølge smagen. Maden er inspireret af rejser, minder og kærlighed til det simple gjort helt rigtigt. Hver gyro er en smagsrejse – fra friskgrillet halloumi eller saftigt kød, pakket ind i en luftig, smørstegt pita, til de sprøde toppings og friske urter.

Strangas x H.W. Larsen – fordi ægte streetfood starter bag kulissen.

 


 

STRANGAS FREDERIKSBERG

  • Fra kogeudstyr til ventilation har vi hjulpet Nikolas på vej. Og resultatet er lækkert!
  • Kringlede hjørner kræver mange specialtilpassede stålløsninger.
  • Både stegeplade og friture kommer på arbejde hver dag!
  • Stegepladen fra Electrolux / Zanussi er med sin kromtop fantastisk at stege på og let at rengøre.

 

STRANGAS tivoli foodhall

Nikolas har tilført stedet en perle, med mad, der ikke findes andre steder i Tivoli. Den suveræne beliggenhed lige ud til den gamle have gør den et besøg værd.

 

STÅL BRUGES MANGE STEDER

Alle vægge i Tivoli Food Hall er beklædt med rustfri stålplader for bedre hygiejne og lettere rengøring.

Hos Nikolas skal alting passe sammen, derfor er både borde og hylder lavet efter mål og tilpasset maskinparken, for at udnytte pladsen bedst muligt.

 

Vi har stillet Nikolas Strangas et par spørgsmål:

Hvad er I mest glad for i eres nye køkken/restaurant?

Vi er virkelig glade for den funktionalitet og effektivitet, som vores nye køkken giver. Det har gjort det muligt for os at optimere vores arbejdsgange og forbedre kvaliteten af vores mad. Restaurantens indretning og atmosfære er også blevet et perfekt match til vores koncept, og vores kunder bemærker det positivt.

 

Hvad har i været specielt glade for i hele arbejdsprocessen?

Vi har været meget tilfredse med den professionelle vejledning og de kreative løsninger, som H.W.Larsen har tilbudt gennem hele processen. Deres evne til at forstå vores behov og tilpasse løsningerne derefter har været en stor fordel. Desuden har kommunikationen været klar og effektiv, hvilket har gjort projektet mere overskueligt.

 

Hvad er jeres favorit grej?

Vi er især glade for vores nye stålplader og special produkter. De har ikke kun forbedret vores effektivitet i køkkenet, men også givet os mulighed for at holde højere standarder i forhold til madens kvalitet. Det har virkelig gjort en forskel i vores daglige drift.

 

Hvorfor valgte I H.W.Larsen til jeres projekt?

Vi valgte H.W.Larsen, fordi de har et fremragende ry og stor erfaring i branchen. Deres team forstod hurtigt vores behov og kom med løsninger, der var både funktionelle og innovative. Deres forståelse for vores vision og deres evne til at levere kvalitetsprodukter var afgørende for vores valg.

 

Hvorfor er I glade for at handle hos H.W.Larsen?

Vi er glade for at handle hos H.W. Larsen, fordi de altid leverer pålidelige produkter og service af høj kvalitet.

Deres kundeservice er exceptionel, og de har været utrolig hjælpsomme under hele vores rejse med at bygge og udstyre vores restaurant. Vi føler os trygge ved at have dem som partner.