Gratis levering ved DKK 625,-
Prisgaranti på alle produkter
365 dages fuld returret
3324 1122
Viser priser inkl. moms - skift

Østersknive


Knæk skallen med den gode østerskniv

En østersåbner er per definition lækker. Ikke kun fordi den anvendes til at åbne udsøgte delikatesser, men også fordi den ser visuelt flot og charmerende ud. Det er selvsagt helt no-go at åbne en østers med hænderne, og det bliver op ad bakke med en normal kniv. Med en af de østersåbnere, du finder ved H. W. Larsen, bliver det dog en ren fornøjelse at åbne skallen på din østers, så du hurtigt kommer ind til den lækre, spiselige bid.

Uanset om du skal servere østers nytårsaften eller på din første date, så er en østerskniv god at have ved hånden. Den kan du nemlig nemt skubbe ind i revnen, vrikke let fra side til side og snart har du åbnet din østersskal uden at forvolde skade på selve østersen. Bruger du ikke et dedikeret redskab til at åbne din østers, risikerer du nemlig hurtigt, at skallen går i stykker og ender i din østers. Resultatet er en nærmest uspiselig østers. Spar dig selv for besværet, og invester i en østerskniv – du fortryder det ikke.

Ved H. W. Larsen kan du få østersknive i forskellige størrelser og med forskellige typer skæfter. Det kan være det lidt mere naturagtige look med et brunt træskaft, den stilrene sorte eller en frisk nordisk blå. Østersknive er typisk små og smarte i udtrykket, og de fylder da heller ikke særlig meget i køkkenskuffen eller rygsækken – hvis man skal transportere dem med til nogle venner.

Østers er populært

De fleste mennesker elsker østers og nyder dem, hver gang de får det serveret. Østers er kendt som en eksklusiv spise, som vi nyder ved særlige lejligheder, når noget skal fejres. Det kan være en højtid, et bryllup eller måske en forfremmelse. Derfor fuldender det også oplevelsen, når du har udstyret i orden. En eksklusiv spise fortjener eksklusive redskaber.

Da vi jo er en gammel søfartsnation med hav til alle sider, er det ikke så overraskende, at danskerne er glade for østers. Med en østerskniv i dit inventar kan du gå første skridt på vejen til at nyde den velsmagende ret lidt oftere i din hverdag. Det er op til dig, om du ønsker en model med et mere aflangt og tyndt knivblad eller en mindre en med en beskyttelsesplade og et mere kompakt knivblad.

 Uanset hvad du vælger, vil du i fremtiden nemt kunne håndtere selv den strideste skal.

Østersåbneren åbner op for mange muligheder

At kunne åbne sin skal og bevare østersen intakt og flot er første skridt til en fantastisk middag. Det er godt at bruge et viskestykke, når du åbner den. Vær altid opmærksom på, om din østers ser fin ud og lugter okay, så du ikke ender med at tilberede en dårlig en af slagsen.

Mange nyder østers rå, men du kan også tilberede den ved blandt andet at pochere, gratinere eller grille den. Spiser du den rå, kan du med fordel putte lidt citronsaft eller god hvidvinseddike på. Der findes utallige måder at krydre sin østers på, og når du først har anskaffet dig en østerskniv, bliver det let at eksperimentere med forskellige tilberedninger.

Og hvem ved – hvis du er exceptionelt heldig, finder du måske en af de yderst sjældne perler, når du åbner din skal.