Boeuf Bourguignon 🥩🇫🇷
En fransk klassiker, der virkelig er værd at lave. Mørt oksekød, der falder fra hinanden, og en dyb, fyldig rødvinssauce – perfekt til søndagsmiddagen eller når du vil imponere dine gæster.
Når man laver simreretter, gør godt køkkenudstyr en stor forskel. Denne ret er tilberedt i en rød Chasseur støbejernsgryde fra H.W.Larsen, som holder rigtig godt på varmen og er ideel til langsomme retter med masser af smag.
Opskrift af Gianluca Wolf
(IG: @wolf_gianluca)
Ingredienser
Marinade
- 600 ml rødvin
- 750 g short ribs eller andet oksekød egnet til langtidsbraisering
- 3 laurbærblade
- 2 løg
- Salt
- Peber
Lad kødet marinere natten over.
Boeuf Bourguignon
- Det marinerede oksekød
- Bacon i tern
- 1 løg
- 3 gulerødder
- 2 stængler bladselleri
- 2 fed hvidløg
- Champignon
- 2 spsk. tomatpuré
- Mel
- 50 g smør
- Resten af marinaden
- 400 ml oksefond
- Frisk timian
- Frisk rosmarin
- 4-5 enebær
- Salt
- Peber
- Eventuelt lidt røget paprika
Fremgangsmåde
- Kom oksekød, rødvin, laurbærblade, løg, salt og peber i en skål eller beholder. Dæk til, og lad kødet marinere på køl natten over.
- Tag kødet op af marinaden, og dup det tørt. Gem marinaden, da den skal bruges i retten.
- Brun bacontern i en stor støbejernsgryde, til de er gyldne og sprøde. Tag dem op, og stil dem til side.
- Brun derefter oksekødet grundigt i gryden, så det får en god stegeskorpe. Gør det gerne ad flere omgange, så kødet ikke koger i stedet for at stege. Tag kødet op, når det er brunet.
- Skær løg, gulerødder og bladselleri i grove stykker. Sautér grøntsagerne i gryden sammen med finthakket hvidløg, til de begynder at tage farve.
- Tilsæt tomatpuré, og lad den stege med et par minutter. Drys lidt mel over, og rør godt rundt, så saucen senere får en god konsistens.
- Kom kødet og baconen tilbage i gryden. Tilsæt den gemte marinade, oksefond, smør, timian, rosmarin og enebær. Krydr med salt og peber – og eventuelt lidt røget paprika.
- Lad retten simre ved lav varme i cirka 2,5-3 timer, til kødet er helt mørt, og saucen er blevet dyb og fyldig.
- Rens champignonerne, og steg dem gerne separat i lidt smør, til de er gyldne. Tilsæt dem til gryden mod slutningen af tilberedningen, så de bevarer smag og struktur.
- Smag retten til med salt og peber inden servering.
Server Boeuf Bourguignon med krydret rødkål og knödel – eller med kartoffelmos, hvis du vil holde det mere klassisk og enkelt.