Galaxy-kage med brombær, mascarpone & silkeblød lilla glaze
En elegant og moderne kage med en frisk og syrlig kerne af brombær med små stykker brombær, omgivet af en blød og cremet mascarponemousse med vanilje. Som bund har kagen en saftig mælkechokolade-financier med mandel, der giver en dyb chokoladesmag og en let sprød kontrast. Kagen afsluttes med en smuk lyse lilla glaze, som giver et eksklusivt og harmonisk udtryk.
Opskrift af Rasmus Klausen
(IG: @sweetthingsdk)
Mælkechokolade-financier
Ingredienser
- 60 g smør
- 60 g mælkechokolade
- 60 g mandelmel
- 40 g flormelis
- 20 g hvedemel
- 60 g æggehvider
- 1 knivspids salt
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 170 °C varmluft.
- Smelt smørret, og lad det eventuelt tage en let gylden farve.
- Smelt mælkechokoladen, og rør den sammen med smørret.
- Bland mandelmel, flormelis, hvedemel og salt.
- Rør æggehviderne i. De skal ikke piskes.
- Vend chokolade- og smørblandingen i.
- Hæld dejen i en 16 cm kagering med bagepapir.
- Bag i ca. 15–18 minutter, til den netop er gennembagt.
- Afkøl helt.
- Frys gerne bunden, så den er lettere at håndtere ved samling.
2. Brombærindlæg
Ingredienser
- 180 g brombærpuré
- 50 g friske eller frosne brombær
- 25 g sukker
- 4 g citronsaft
- 3 g pektin NH
Fremgangsmåde
- Hvis du bruger frosne brombær, tø dem op.
- Blend brombærrene til puré, og si eventuelt kernerne fra.
- Bland sukker og pektin NH grundigt sammen.
- Varm brombærpuréen op til ca. 40 °C.
- Tilsæt sukker- og pektinblandingen under omrøring.
- Kog massen op, og lad den koge i ca. 1 minut.
- Tilsæt citronsaften.
- Hæld massen i formen.
- Sæt indlægget på køl, til det er sat.
- Frys indlægget helt ned.
3. Mascarponemousse
Ingredienser
- 250 g mascarpone
- 250 g piskefløde
- 100 g hvid chokolade
- 100 g sødmælk
- 50 g sukker
- 1 vaniljestang eller 5 g vaniljepasta
- 8 g gelatinepulver
- 40 g koldt vand
Fremgangsmåde
- Bland gelatinepulveret med 40 g koldt vand, og lad det stå i ca. 10 minutter.
- Hak den hvide chokolade fint.
- Varm mælk, sukker og vanilje op.
- Tag gryden af varmen, og tilsæt den udblødte gelatine.
- Hæld den varme mælk over den hvide chokolade, og rør til en ensartet masse.
- Lad blandingen køle til ca. 30–35 °C.
- Rør mascarponen blød i en skål.
- Tilsæt chokoladeblandingen lidt ad gangen, og rør til en glat masse.
- Pisk fløden til bløde toppe.
- Vend flødeskummet forsigtigt i mascarponeblandingen.
4. Lyse lilla glaze
Ingredienser
- 300 g hvid chokolade
- 150 g piskefløde
- 100 g glukosesirup
- 50 g sukker
- 50 g vand
- 8 g gelatinepulver
- 40 g koldt vand
- Lilla geléfarve efter behov
Fremgangsmåde
- Bland gelatinepulveret med 40 g koldt vand, og lad det stå i ca. 10 minutter.
- Hak den hvide chokolade fint, og kom den i et højt blenderglas.
- Kog vand, sukker og glukosesirup op til 103 °C.
- Varm fløden op separat.
- Hæld den varme fløde over chokoladen.
- Tilsæt den varme sukkerlage.
- Tilsæt den udblødte gelatine.
- Blend glazen med en stavblender uden at trække blenderen op over overfladen.
- Tilsæt lilla farve lidt ad gangen. Lav den eventuelt i forskellige farver.
- Dæk glazen med film direkte på overfladen.
- Lad glazen køle til ca. 32–35 °C inden glasering.
Samling
- Sørg for, at brombærindlægget er helt frossent.
- Læg den frosne mælkechokolade-financier ovenpå.
- Sprøjt mere mascarponemousse over indlægget.
- Skrab overskydende mousse væk, så kagen er helt plan.
- Frys kagen i mindst 6 timer, gerne natten over.
- Tag den frosne kage ud af formen.
- Placér kagen på en rist.
- Glaser kagen med den lyse lilla glaze ved 32–35 °C.
- Lad den overskydende glaze løbe af.
- Flyt forsigtigt kagen over på et kagefad.
- Lad kagen tø langsomt op på køl i mindst 4–6 timer.