Halloween-kage med æble, hvid brownie & mascarponemousse

Syrlig æble, saftig hvid brownie med røde stikkelsbær og en blød mascarponemousse samlet i én elegant Halloween-kage. Den blanke orange glaze og det sorte edderkoppespind giver kagen det helt rigtige uhyggelige udtryk – uden at gå på kompromis med smagen.

Varenummer: 8KE025

 


Opskrift af Rasmus Klausen

(IG: @sweetthingsdk)


 

Æbleindlæg

Ingredienser

  • 300 g æbler, uden skræl og kernehus

  • 35 g sukker

  • 15 g citronsaft

  • 4 g majsstivelse

  • 3 g gelatine

  • 15 g koldt vand

  • 1 vaniljestang

Fremgangsmåde

  1. Skræl æblerne og fjern kernehuset.

  2. Skær æblerne i små ensartede tern.

  3. Kom æbler, sukker, citronsaft og vaniljekorn i en gryde.

  4. Kog forsigtigt, til æblerne er møre, men stadig har struktur.

  5. Rør majsstivelsen ud i lidt koldt vand.

  6. Tilsæt den og kog kort igennem.

  7. Udblød gelatinen i de 15 g kolde vand.

  8. Tag æblemassen af varmen og rør gelatinen i.

  9. Hæld massen i en rund ring, der er mindre end Ø180 mm.

  10. Frys helt.


Hvid brownie med røde stikkelsbær

Ingredienser

  • 100 g hvid chokolade

  • 70 g smør

  • 60 g sukker

  • 1 æg

  • 45 g hvedemel

  • 2 g salt

  • 80 g røde stikkelsbær

Fremgangsmåde

  1. Smelt hvid chokolade og smør sammen.

  2. Rør æg og sukker sammen.

  3. Tilsæt den smeltede chokolade og smør.

  4. Vend mel og salt i.

  5. Vend stikkelsbærrene i.

  6. Hæld i en rund ring, der passer til æbleindlægget.

  7. Bag ved 170 °C, til brownien netop er gennembagt og stadig saftig.

  8. Køl helt ned.

  9. Frys bunden.


Mascarponemousse

Ingredienser

  • 150 g mascarpone

  • 100 g piskefløde

  • 45 g sødmælk

  • 45 g sukker

  • 3 g gelatine

  • 15 g koldt vand

  • ½ vaniljestang

Fremgangsmåde

  1. Udblød gelatinen i 15 g koldt vand.

  2. Varm mælk, sukker og vanilje til ca. 60 °C.

  3. Tilsæt den udblødte gelatine.

  4. Hæld blandingen over mascarponen.

  5. Blend til en helt glat masse.

  6. Køl ned til ca. 25–30 °C.

  7. Pisk fløden til let skum.

  8. Vend fløden forsigtigt i mascarponebasen.


Samling

  1. Stil Ø180 mm-silikoneformen på et plant underlag.

  2. Fyld mascarponemousse i formen.

  3. Sørg for, at moussen kommer helt ud i kanterne.

  4. Læg den frosne brownie/æble-indsats ned i moussen.

  5. Pres den forsigtigt ned.

  6. Fyld mousse rundt om og over indlægget.

  7. Skrab toppen helt plan.

  8. Frys kagen helt igennem, gerne natten over.

Orange mirror glaze

Ingredienser

  • 150 g sukker

  • 150 g glukosesirup

  • 75 g vand

  • 100 g kondenseret mælk

  • 150 g hvid chokolade

  • 10 g gelatine

  • 50 g koldt vand

  • Orange gel-/pastafarve

Fremgangsmåde

  1. Udblød gelatinen i 50 g koldt vand.

  2. Kog sukker, glukose og 75 g vand til 103 °C.

  3. Tag gryden af varmen.

  4. Tilsæt kondenseret mælk.

  5. Tilsæt den udblødte gelatine.

  6. Hæld blandingen over den hvide chokolade.

  7. Tilsæt orange farve.

  8. Blend med stavblender. Hold blenderhovedet under overfladen for at undgå luftbobler.

  9. Si glazen.

  10. Hold den ved ca. 35–40 °C, når kagen skal glaseres.


Sort spider-web glaze

Her laver vi ikke en almindelig sort mirror glaze. Den sorte del skal være varm og meget flydende, så den kan skabe spider-web-effekten.

Ingredienser

  • Miroir glaze

  • Sort gel-/pastafarve

Fremgangsmåde

  1. Tag den ønskede mængde Miroir glaze.

  2. Farv den helt sort med sort gel-/pastafarve.

  3. Varm den til ca. 50–60 °C.

  4. Hold den flydende, mens du glaserer kagen.


Spider-web-effekten

Det er vigtigt, at du har begge glazer klar samtidig.

Den frosne kage skal først stå på en rist.

  1. Varm den orange mirror glaze til 35–40 °C.

  2. Hæld den orange glaze over den frosne kage.

  3. Sørg for, at hele toppen og siderne er dækket.

  4. Lad overskydende glaze løbe af.

  5. Varm en palet kort under varmt vand.

  6. Tør paletten grundigt af.

  7. Kom en lille mængde af den sorte Miroir glaze på bagsiden af paletten.

  8. Træk forsigtigt den sorte glaze hen over den orange overflade.

  9. Arbejd hurtigt og med meget let hånd.

Den sorte glaze skal være varm nok til at være flydende, mens den orange glaze fungerer som den blanke bund.