Italiensk inspireret grydebrød
Opskrift af Le Creuset
Dette brød er inspireret af det italienske køkken og bagt med Tipo 00 hvedemel, som giver en silkeblød dej og et luftigt indre. Den lange, kolde hævning udvikler smag og gør krummen saftig og elastisk, mens skorper bliver lækkert sprød i en varm støbejernsgryde. Kombinationen af enkle ingredienser og en god bagegryde giver et resultat, der sagtens kan måle sig med brødet fra din lokale italienske bager.
SVÆRHEDSGRAD: Middel
TILBEREDNINGSTID: Under 2 timer
ANTAL PERSONER: 4-6
Ingredienser
- 10 g gær
- 1 spsk. salt
- 1 spsk. honning
- 5 dl koldt vand
- 600-700 g hvedemel ”Tipo 00”*
Fremgangsmåde
- Smuldr gær i en dejskål, drys salt over og tilsæt honning. Hæld vand i og rør til gær og honning er opløst. Tilsæt melet lidt efter lidt mens der røres.
- Rør** dejen i mindst 10 minutter. Hellere for lidt end for meget mel!
- Læg dejen i en skål, drys lidt mel over og dæk til med film. Sæt skålen i køleskabet og lad dejen hæve i 12-15 timer og gerne længere.
- Tænd ovnen på 250 °C og lad gryden varme med op. Når ovnen er varmet op, skal gryden stå yderligere 15 min. til den er rigtig varm. Hæld dejen ned i den varme gryde.
- Læg låg på og sæt gryden i ovnen. Bag brødet i 30 minutter med låg på.
- Skru ned til 225 °C, tag låget af gryden og drys mel over. Bag brødet videre i 20-25 minutter uden låg. Tag gryden ud af ovnen og vip brødet ud på en bagerist.
- Afkøl brødet på en rist før det skæres og spises.
- *Tipo 00 er italiensk fintmalet hvede, som egner sig godt til brød og pizza pga. det høje proteinindhold. Korn, der er dyrket i et varmere klima end vores, indeholder bedre proteiner end korn, der er modnet i det nordiske klima. Proteinerne danner gluten, som er det, der får melet til at optage vandet og danne en god struktur og giver brødet en sprød skorpe. ** Dejen røres nemmest på en røremaskine eller med en almindelig håndmikser med dejkroge. Alternativt kan man røre dejen med en grydeske.
- ** Dejen røres nemmest på en røremaskine eller med en almindelig håndmikser med dejkroge. Alternativt kan man røre dejen med en grydeske.
Tip: En støbejernsgryde – som Le Creuset fra H.W.Larsen – sikrer jævn varme og perfekt bagning, hver gang.Perfekt som tilbehør til pasta, salater, supper – eller bare med olivenolie og lidt flagesalt.