Jordbærtærte med hvid chokoladeganache
Solen skinner, og det er for alvor blevet sommer – og det skal da nydes! Derfor synes vi, du skal prøve denne lækre variation af en jordbærtærte med en fløjlsblød chokoladeganache med et tvist af vanilje. Du kan også tilsætte hakkede nødder for et lækkert, knasende element.
Form: Varenummer: 8PX3215
Indhold til: 12 kager
Ingredienser
Mazarin
- 20 g hvedemel
- 175 g marcipan
- 125 g blødt smør
- 2 æg (stuetemperatur)
Pisket hvid chokoladeganache
- 80 g hvid chokolade
- 2 blade husblas
- 5 dl fløde
- En knivspids vanilje
Fremgangsmåde
Mazarin
- Pisk smør og marcipan godt sammen.
- Tilsæt æggene ét ad gangen, mens du pisker.
- Vend hvedemelet i til sidst.
- Fordel dejen i formene og bag dem ved 180 °C i ca. 25 minutter.
- Tag dem ud og lad dem køle helt af.
Pisket hvid chokoladeganache
- Læg husblassen i blød i koldt vand.
- Kog fløden op og tilsæt husblassen.
- Hæld den varme fløde over chokoladen og rør, indtil chokoladen er helt opløst.
- Tilsæt vanilje og hæld ganachen i en beholder – stil den på køl til dagen efter.
Samling af kagen
- Pisk den kolde ganache op, til den er luftig.
- Tag mazarinkagerne og sprøjt ganachen på.
- Pynt med friske jordbær og spiselige blomster.
Tips og tricks
- Tilsæt smag til ganachen med f.eks. smagspulver.
- Har du praline, kan du også tilføje lidt af det – men pas på, det ikke bliver for meget.
- Hakkede nødder i ganachen giver en dejlig crunch.
- Pynt med den frugt, du bedst kan lide.
- Du kan også dyppe bunden af mazarinkagerne i chokolade for ekstra smag.