Kødsovs a la Bolognese opskrift

Hverdagsklassiker med italiensk twist – kødsovs, som nonna ville elske den

Kødsovs a la Bolognese – nem, fyldig og fuld af smag
Denne fordanskede udgave af den italienske Bolognese er alt, hvad du har brug for til en hyggelig hverdagsaften eller som meal prep til fryseren. Med klassiske krydderier, bacon, rød balsamico og en god fond får du en dyb og rund smag, der sagtens kan tage kampen op med både bedstemor og Bologna.

Det bedste? Ingredienserne er lige til at finde i dit lokale supermarked, og kødsovsen passer sig selv, mens smagen udvikler sig. En vaskeægte livret, der gør sig lige godt med pasta som i lasagne – og den er helt perfekt at fryse ned til de travle dage.


Ingredienser

  • Olivenolie
  • Hvidløg
  • Røget paprika
  • Tørret timian
  • Tørret oregano
  • Tørret basilikum
  • Laurbærblade
  • Cayennepeber
  • 250 g. Bacontern
  • 500 g hakket oksekød
  • 3 store løg
  • 1 dl Rød balsamico
  • 0,5L kyllinge- eller grønsagsfond 
  • 140 g koncentreret tomatpure
  • Sukker, salt og peber

 

Fremgangsmetode

  1. Tilføj olivenolie og svits løg og bacon, tilsæt krydderier 
  2. Tilføj oksekød og brun
  3. Kom rød balsamico og sukker i, og lad det stege ned
  4. Tilføj koncentreret tomatpure og cayennepeber og lad det stege med ved høj varme
  5. Tilføj fond og laurbærblade
  6. Skru ned for varmen og lad det simre og reducere i en 2-3 timer

Hvis der mod forventning skulle være en rest tilbage, så fortvivl ikke! Du kan nemt fryse den ned i en fryseegnet condibøtte med låg, så du altid har en lækker portion klar til en travl dag. Se vores udvalg af praktiske condibøtter – perfekte til at bevare smagen og kvaliteten af din hjemmelavede kødsovs.


Udstyret du skal bruge: