Koldpresset juice hjælper dig igennem dit nytårsfortsæt

Koldpresset juice af grøntsager og frugt er den nemmeste genvej til et hurtigt fix af vitaminer, mineraler og antioxidanter. Januar er begyndt, og for mange betyder det nytårsforsæt om sund og nærende mad. Men hvad er egentlig fordelene ved den såkaldte "slow juice", og hvorfor er den perfekt til at holde dig sund i januar?

 

I løbet af december har de fleste spist sig igennem flæskesteg, and og alt det andet julemad og konfekt, som vi elsker så højt i Danmark. Selvom mange har intentioner om at leve sundere i det nye år, kan det være en udfordring at få nok frugt og grønt ind i kosten.

 

Heldigvis er der en enkel løsning. Den nemmeste måde at fylde kroppen med vitaminer, enzymer, mineraler og antioxidanter er ved at presse din egen juice. Frugt og grøntsager er proppet med næringsstoffer, og hjemmelavet juice er en fantastisk måde at få ekstra energi på i de mørke vintermåneder.

 

Hvorfor skal din juice være koldpresset?

Der findes grundlæggende to typer juicemaskiner: centrifugalmodellen, der slynger ingredienserne rundt, og koldpressen, der langsomt presser juicen ud.

En typisk centrifugal juicemaskine kører med op til 15.000 omdrejninger i minuttet. Denne høje hastighed skaber varme og iltning, hvilket reducerer mange af frugtens og grøntsagernes gavnlige egenskaber.

En koldpresset juicemaskine, derimod, arbejder med helt ned til 50 omdrejninger i minuttet og omtales ofte som en "slow juicer". I stedet for at slynge ingredienserne rundt, presser den juicen langsomt og skånsomt ud. Dette bevarer langt flere næringsstoffer og enzymer, hvilket resulterer i en juice, der holder længere, smager bedre og er mere næringsrig.

Hvis du har prøvet begge typer juicemaskiner, vil du sandsynligvis have bemærket, at koldpresset juice har en mere indbydende konsistens og udseende. Det er ganske enkelt den bedste måde at starte året sundt og energifyldt.

BOOSTER til immunforsvaret

Her er en smagfuld juice af årstidens frugt og grønt, også er den fuld af kalium, jern og vitamin B og C - et sandt sundhedsboost.

Ingredienser:

  • 5 rødbeder
  • 2 gulerødder
  • 3 cm frisk ingefær
  • 2 appelsiner

 

Velsmagende, sund og flot dybrød farve.

Den grønne ENERGIBOMBE

Er du mere til det grønne kan du også prøve denne energibombe, som med garanti får dig frisk ud af døren på en kold januar morgen.

 

Ingredienser:

  • 2 håndfulde ærter
  • 2 grønne æbler
  • 2 stilke bladselleri
  • 1/2 agurk
  • 1 håndfuld basillikum

Juicemaskiner der koldpresser

En ordentlig juicemaskine er ikke nødvendigvis billig, men du behøver bestemt ikke vælte budgettet for at finde noget der passer til dig. Hos H.W. Larsen har vi nemlig "slow juicere"  i flere prisklasser.

For nybegyndere og private anbefaler vi vores model fra Lacor. Juiceren kører med 60 omdrejninger i minuttet og sikrer derfor at du får det mest optimale ud af din frugt og grønt.


Se noget af vores udvalg herunder: