Lækker hjemmelavet frisk pasta

 

Lækker hjemmelavet frisk pasta

Verdens bedste pasta er hjemmelavet pasta...Basta!

Hjemmelavet og helt frisk pasta er super lækkert, og smager simpelthen bare bedre. Ingredienserne er enkle og fremgangsmetoden er nem. Det faktisk utroligt nemt.
Hvis der én ting, der få en pastaret til at smage fantastisk, så er det en god frisk hjemmelavet pasta, Så flyt Italien hjem i dit køkken og forkæl dig selv med en lækker hjemmelavet pasta


Grundopskriften på frisk pasta er enkel: 1 æg til 100 gram mel, altså:

1 æg
100g Typo-00 mel
1/2 teske olivenolie


Sådan laver du selv pasta:

1. Vej mel af i en skål og slå æg ud ned i melet, tilsæt lidt oliven olie. Du kan ælte dejen med hænderne, men er godt hjulpet med en røremaskine med dejkrog.

2. Dejen æltes til den er glat, elastisk og ensfarvet, den må ikke klistre. Du kan finjustere dejens konsistens ved at tilsætte en lille smule mel hvis den klistrer, og et par dråber vand hvis den sprækker.

3. Pak dejen ind i køkkenfilm og lad den hvile en lille times tid.

4. Rul pastaen tynd på din pastamaskine, eller med et pastamodul til din køkkenmaskine. Det er absolut lettest på en automatisk maskine, så har man begge hænder frie til at arbejde med.


Når du ruller pastaen på maskinen, tager du en håndfuld pasta ad gangen og klemmer den så flad som muligt med hænderne inden du putter den i maskinen. Rul dejen på tykkeste indstilling, fold dejen og rul den igennem en gang mere. Herfra kan du trappe ned i tykkelse trin for trin til du opnår den tykkelse du ønsker. Når du har rullet pastaen, kan du derfra enten bruge den som den er til lasagneplader, eller skære den smallere med forskellige typer tilbehør til pastamaskinen. 


TIP: Drys pastaen med rigeligt mel efter den er skåret til, så klæber strimlerne ikke sammen.

HUSK: Når du koger pasta, så sørg for at have RIGELIGT med vand i en god stor gryde, godt med salt og ingen olie i kogevandet, og sidst men ikke mindst...

Husk at godt køkkenudstyr giver bedre madoplevelser - Velbekomme!