H.W. Larsens hjemmebager har været i gang, og har delt en nem lagkage opskrift med os. Lagkagen består af hjemmelavede og luftige lagkagebunde, og er desuden fyldt med lækker jordbærmousse.
Luftige lagkagebunde
Ingredienser:
- Æg (4 stk.)
- Sukker (160 g.)
- Vand (1 spsk.)
- Vaniljesukker (1 tsk.)
- Salt (1 knsp.)
- Mel (120 g.)
- Bagepulver (1 tsk.)
- Evt. 50 g. kakao (kun til choko-bunde)
Fremgangsmetode:
- Passer til 3 bunde i en 20Ø form.
En halv portion passer til 1 bund i en 25Ø form.
- Klip 1 stykke bagepapir til, så det passer i bunden af formen.
OBS: Der må ikke kommes smørrelse rundt i kanten, da dejen så vil trække sig væk fra kanten.
- Pisk æg, sukker, vaniljesukker og salt til en luftig masse.
Bland mel og bagepulver (evt. kakao), og sigt det i æggemassen.
- Massen vendes forsigtigt sammen til alt mel er opslugt, og der ikke er melklumper.
- Hæl dejen i formen, og bank formen et par gange ned i bordpladen, så luftbobler forsvinder.
- Bages i alm. ovn ved 200 grader i ca. 20 minutter.
- Lad kagen afkøle lidt i formen, skær kagen løs fra kanten med en kniv.
- Vend kagen ud og lad den afkøle helt, før den skæres ud til 3 bunde.
Jordbærmousse
Ingredienser:
- Husblas (2,5 blad)
- Jordbær (225 g.)
- Flormelis (4 spsk.)
- Vaniljestang (1 stk.)
- Citronsaft (1 spsk.)
- Piskefløde (2 dl.)
- Græsk yoghurt (125 g.)
Fremgangsmetode:
- Læg husblas i koldt vand ca. 10 minutter.
- Kom friske eller frosne jordbær, flormelis, korn fra en vaniljestang og citronsaft i en gryde. Giv det et lille opkog.
- Pres jordbærmassen gennem en si, så man får en puré uden jordbærkerner.
- Hæld puréen tilbage i gryden, og varm den ved svag varme i et par minutter.
- Vrid den udblødte husblas fri for vand, og opløs den i puréen.
- Bland det godt sammen, og lad puréen afkøle.
- Pisk fløden til skum. Tilsæt græsk yoghurt og pisk godt.
- Tilsæt den afkølede jordbærpuré, og bland det godt sammen.
- Smag til, og tilsæt eventuelt mere flormelis.
- Fordel herefter jordbærmoussen på den kolde lagkagebund.
- Stil kagen på køl i ca. 1 time, så moussen kan stivne.
- Benyt evt. smørcreme blandet op med kakao eller kaffe, samt friske bær som pynt.
- Skal den være ekstra flot, kan man benytte en sprøjtepose og en tylle.
Bageudstyr