Nytårskransekage m. chokolade og orangesmag

Opskrift: nytårskransekage m. chokolade og orangesmag.

Champagne og kransekage, er for mange fast inventar på slaget 12, når det nye år bliver budt velkommen. Prøv Det Danske Bagerlandsholds nytolkning af denne skandinavisk klassiker - nu i mundrette bidder og med syrlige noter af appelsin.

 


 

Ingredienser til kransekagemassen:

 

  • 250 g. ren rå marcipan
  • 70 g. stødt melis
  • 30 g. flormelis
  • 15 g. appelsinskræl (øko)
  • 50 g. past. Æggehvider

Fremgangsmetode:

 

  1. Stødt melis, flormelis og æggehvider røres sammen til en klumpfri masse.
  2. Tilsæt marcipanen og ælt det hele godt igennem – kom massen i en skål, tildæk med husholdningsfilm og sæt den ved stuetemperatur til næste dag.
  3. Dagen efter kommes massen i en sprøjtepose og på en siliconemåtte sprøjtes der 5 stk. aflange kransekage bunde á ca. 8 cm. i længden med ”butterfly tyl”, hvorefter der kommes et stykke bagefast chokolade på.
  4. Det resterende masse i sprøjteposen kommes op i en skål, hvorefter der tilsættes 15 g. revet appelsinskal fra økologiske appelsiner, og det æltes godt ind i massen.
  5. Herefter kommes massen på sprøjtepose igen – med en stjernetyl nr. 10 i, hvorefter der sprøjtes et mønster af små cirkler oven på chokoladen.
  6. Kransekagen bages med en ekstra plade under ved 230°c i ca. 7 – 8 min. Indtil kransekagen er gylden på overfladen.
  7. De færdige kransekager sættes på frost, hvorefter de skæres til i enderne og dyppes i tempereret mørk chokolade.