Varme hveder opskrift
Bag som de bedste: Varme hveder fra det danske bagerlandshold
Store bededag står for døren – og hvad er bedre end at fejre aftenen før med nybagte, varme hveder? Det danske bagerlandshold har delt deres lækre opskrift, så du kan bage dem helt som de professionelle. Nyd dem lune, smørmættede og gerne med et strejf af syltetøj. En ægte tradition – direkte fra ovnen til dit bord.
Fordej
Ingredienser:
- Hvedemel (100 g.)
- Vand (100 g.)
- Gær (1 g)
Fremgangsmåde
- Opløs gæret i vandet.
- Bland melet i, og rør godt sammen.
- Lad dejen hvile i 16-18 timer ved stuetemperatur.
Grunddej
Ingredienser:
- Hvedemel (1010 g.)
- Vand (322 g.)
- Kardemomme (6 g.)
- Gær (22 g.)
- Sukker (78 g.)
- Salt (12 g.)
- Æg (104 g.)
- Smør (166 g.)
Fremgangsmåde:
- Opløs gæret i vandet.
- Tilsæt hvedemel, kardemomme, sukker, salt, æg, smør og vandet med gær, i fordejen.
- Rør massen langsomt rundt i ca. 6 minutter.
- Efterfølgende røres massen hurtigt rundt i ca. 4 minutter.
- Lad dejen hvile 20 minutter med et fugtigt klæde over.
- Del dejen op i stykker á ca. 80 gram per styk. Fold dem let runde, og lad dem hvile i 20 minutter.
- Form dejstykkerne helt runde og sæt dem tæt sammen på en bageplade.
- Lad dejstykkerne hæve sammen i 18 timer på køl, med en pose over.
- Efterfølgende bages stykkerne i ca. 16-18 minutter ved 200º grader.
Hvederne kan eventuelt pensles, inden de puttes i ovnen.