Tærter med havtorn, pecan & lakrids opskrift

En anderledes (u)hygge: Halloween-tærter med nordisk twist

Leder du efter en dessert, der både overrasker og begejstrer? Disse små tærter fra Det Danske Bagerlandshold kombinerer det syrlige fra havtorn, det knasende fra pecannødder og det karakteristiske twist af lakrids – en smagsoplevelse, der vækker opsigt til enhver halloween-fest. Perfekt til dig, der vil imponere både spøgelser, vampyrer og lækkersultne gæster med noget helt unikt.


Ingredienser:

Bund

  • 65 g. smør
  • 50 g. flormelis
  • 100 g. hvedemel
  • 25 g. pecan
  • 50 g. æggeblommer

 

Havtorn curd

  • 400 g. havtorn saft
  • 6 æg
  • 280 g. sukker
  • 140 g. smør
  • Saft fra 2 citroner
  • 2 bl. husblas

 

Lakridsskum

  • 200 g. sukker
  • 35 g. vand
  • 100 g. æggehvider
  • 1-2 spsk. lakridspulver

 

Fremgangsmetode:

Bund

  1. Blend nødderne i en blender, rør det hele sammen til det samler sig
  2. Stilles på køl en time
  3. Rul bundene ud til ca 3 mm, kom dem i en perforeret tærteform
  4. Bundene bages på 180 grader i 10-15 min til de er let gyldne

 

Havtorn Curd

  1. Læg husblas i blød
  2. havtornsaft , æg, citronsaft og sukker varmes over vandbad, under omrøring til det tykner , smørret og husblasen tilsættes.
  3. Kom curden i en sprøjtepose og fyld i tærtebundene.
  4. Sæt tærterne på frost

 

Lakridsskum

  1. Vand og sukker koges til 120 grader.
  2. Æggehvider piskes stive og sukkerlagen hældes deri, tilsæt derefter lakridspulver.
  3. Pisk marengsen til den er kølet af.
  4. Kom marengsen i en sprøjtepose med tyl
  5. Tærterne tages ud fra og sprøjtes med marengs.
  6. Brug en brænder til at brænde marengsen på toppen

Udstyret du skal bruge: